Surbundsplanter

Surbundsplanter er smukke i alle slags haver med deres flotte og farverige blomster. Herunder kan du se et begrænset udvalg af Plantoramas surbundsplanter. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

Sådan gør du

Sådan skaber du dit rhododendron bed helt fra bunden.
Se video

Gode råd til havens surbundsplanter

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 115.000 andre

Følg os på Instagram #Plantorama

Find inspiration til din bolig

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper dig med alt til haven

Kinesisk blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', er den mest brugte i danske haver. Den er robust, hårdfør og meget blomstervillig. Blomstrer med 25 cm lange duftende og blåviolette blomsterklaser. 

Japansk blåregn, Wisteria brachybotrys 'Iko Yama Fuj', har kompakte blomsterklaser på 15-20 cm, hvor de enkelte blomster bliver meget store. Har store mørkeblå og lilla blomsterknopper.

Efteråret er klart det bedste tidspunkt at udplante æbletræer på, men vintermånederne er dog ikke noget problem. Udplanter du i dec-feb, når trærødderne stadig at etablere sig, og træet får en bedre start det følgende forår.

Efter udplantning er det vigtigt, at træet ikke tørster eller mangler næring. Vand i tørre perioder og gød med kompost i et 2-3 cm lag omkring stammen i april. Hold jorden omkring stammen fri for ukrudt og græs de første år.

Læs mere om frugttræer her.

Regnbuelatyrus – Polygala myrtifolia er en plante der stammer fra Sydafrika og som er tilpasset det klima som de har her. Planten er stedsegrøn under disse forhold og er også flerårig hvis planten opbevares under optimale forhold. Med optimale forhold skal det her forstås at lys, luftfugtighed og varme er i balance med hinanden. Det skal også bemærkes her at planten har det vanskeligt med at bryde på træagtigt ved og skal derfor ikke beskæres for kraftigt. At de overvintrede blade bliver gule, skyldes som regel ubalance i vækstfaktorerne i forbindelse med plantens overvintring og skal betragtes som et forsvar mod udtørring fra plantens side. Det er uden betydning for plantens videre overlevelse.

Umiddelbart ser dine planter fornuftige ud, men de skal placeres lyst og på en varm plads i haven. Jeg kan ikke se om plantens rødder har lidet overlast i vinter, men hvis dette er tilfældet kan det også påvirke plantens evne til at bryde med nye blade.

Med plantens store prydværdi i forhold til prisen synes jeg det er ærgerligt at fravælge dem, på trods af det kan svigte med overvintringen. Der er ikke mange udplantnings planter der kvitterer med en så lang blomstringstid.

Brug en ren, frisk kompost iblandet 1/3 jord. Få planter trives i ren kompostjord. Vi anbefaler Champost Jordforbedring, som iblandes efter samme princip som komposten. Du kan også lægge et lag med 5-10 cm jordforbedring og blande det i jorden.

Champost har også plantesække, som kan bruges i kapillærkasser eller direkte i havens bede. Husk at supplere med gødning i løbet af vækstsæsonen. Kompost giver jorden god struktur og forbedrer mikroorganismernes vilkår til gavn for plantens rødder og tilvækst.

Du kan sagtens få succes med at dyrke blåbær i krukker. Det er vigtigt, at krukken er stor dvs. mindst 20 liter, og der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Uanset om storfrugtet blåbær plantes i et surbundsbed eller i krukker, er det normalt bedst at plante minimum to forskellige sorter, for at være sikker på god bestøvning og frugtsætning. Dernæst skal du være opmærksom på, at planter i potter hurtigere tørrer ud, så de skal vandes jævnligt, så jorden holdes fugtig.

Brug surbundsjord(rhododendronjord) som dyrkningsjord. Naturligt vokser blåbær i tørvejord, som både er mere sur og har et højere iltindhold end den almindelige havejord. Jorden i krukkerne kan du holde sur ved at gøde med surbundsgødning. 

Tak for din henvendelse. Myrtillocactus geometrizans er en meget robust og sund kaktus der dog ikke må udsættes for frost. Temperaturer over 10 grader anbefales. Vand jævnligt om sommeren men sørg for at potteklumpen er tørret helt op mellem vandingerne. Vintertid skal planterne stort set ikke vandes, dog må planterne ikke blive så tørre at plante begynder at skrumpe ind. Sørg for at potten er rigelig stor eftersom planten normalt vokser kraftigt. Det anbefales at omplante hvert andet år i en veldrænet kaktusjord. Den lyse farve på de nye skud kan skyldes at ny tilvæksten har foregået ved høj temperatur og mangel på lys. Dette retter sig som regel frmadrettet.  Planterne gødes med kaktusgødning. Bemærk, at i øvrigt er Myrtillocactus almindeligt brugt som grundstamme hvis man ønsker at pode og formere en  anden kaktusart/sort.

Stueazalea, Rhododendron simsii, kan godt dyrkes i haven i sommertiden, men den tåler ikke frost. Derfor skal planten tages ind til drivning i efteråret eller overvintres køligt. Herefter kan planten sættes ud til det kommende forår igen.

Vinter: blomstring - vand rigeligt og gød én gang ugentligt, lad stå ved 15°C. Maj: omplant til en lidt større potte. Maj-sep: vækstperiode - vand rigeligt og sørg for næring. Placer lyst uden direkte sol - gerne udendørs. Sep-dec: hvileperiode og knopdannelse - vand moderat og gød ikke, lad stå ved 10°C. Dec-marts: drivning.

Kameliaer ikke glade for at overvintre i en ubeskyttet krukke, når frosten sætter ind. Det hjælper kun mod kortvarig frost, at pakke krukken ind i isoleringsmåtter eller lignende. Rødderne er mere udsat, når planten står i krukke, fordi der kommer frost ind fra siderne.

Hvis du graver krukken ned under terræn i dit drivhus, får rødderne glæde af den varme, der siver op fra jordens indre. Du kan isolere jorden yderligere ved at lægge et lag tør kompost eller tørvestrøelse på jorden over rødderne.  Pas dog på, at planten ikke står i fuld sol i frostvejr Det kan frysetørre bladene, men det klares nemt ved at skygge dem f.eks. med et skyggenet eller fiberdug, som hænges op i drivhuset. Allerbedst er det at overvintre kameliaer i krukker ved 5-10 grader i en udestue. 

Rhododendron  hører til en af de planteslægter som relativt nemt kan flyttes som store planter. Vent til august/september og sørg for at vande planten hyppigt i perioden før flytningen. Ved opgravningen skal der sørges for at jordklumpen er så stor som muligt.  Dette for at få så stor del af rodnettet med som muligt. Ved omplantningen skal der bruges rigeligt med Rhododendronsphagnum  og rigelig vanding efter plantning.

Haveplanter

Planter til surbundsbedet

Surbundsplanter er smukke i alle slags haver, hvor de står med flotte, farverige blomster. Planterne trives kun i sur jord eller surbundsbede. Hos Plantorama finder du et stort udvalg af surbundsplanter til haven.

Surbundsplanter i haven

Surbundsplanter dækker over planter, som kun trives i sur jord. En sur jord er typisk kendetegnet ved en tør jord iblandet blade, bark eller blomster, der langsomt nedbrydes, og en PH-værdi under 5,5. Du kan erstatte et stykke havejord med spagnum, hvis du skal plante nye surbundsplanter i haven.

Spagnum har normalt en PH-værdi på 3,2 - 5. Alle slags lyngplanter, eksempelvis azalea, rhododendron, forårslyng og hedelyng, samt skovplanter, eksempelvis blåbær, er velegnede til surbundsbed eller sur jord.

PH-værdiens betydning for surbundsplanter

PH-skalaen spænder fra 1 - 14, hvor 7 skiller mellem det sure og det basiske. Med jord er det dog lidt anderledes. Hvis der er kalk i jorden, bliver den basisk med en PH-værdi på over 5,5. Hvis jorden har en PH-værdi på under 5,5 vil den i plantesammenhæng være sur.

Danmark består primært af lerholdig jord med meget kalk, hvor PH-værdien normalt ligger oppe i det basiske på 6,5 – 7. Dette trives langt de fleste haveplanter fint med. Surjord findes også naturligt mange steder. I nogle skove er PH-værdien helt nede på 2,75, så her er tale om meget sur jord.

Er man faldet for en surbundsplante, kan man blot erstatte et stykke lerjord med spagnum. Hos Plantorama har vi mange forskellige slags spagnum der retter sig direkte mod lige dit formål. De ligger med PH-værdi mellem 3,2 og 5. 

Forskellige slags surbundsplanter

De planter der trives i surbund vil typisk være hede- og skovplanter. Skovplanterne er typisk vant til at klare sig med en begrænset mængde sol og nogle vantrives endog med for meget sol.

Gennemgående er at de slet ikke vil kunne optage alle de næringsstoffer der er i almindelige basisk lerjord, og at jorden desuden vil være for basisk til deres system. Få tips og tricks til surbundsbedet i guiden.

Rhododendron i haven

Rhododendron er en stor gruppe af stedsegrønne og løvfældende prydbuske, der alle har særegne kendetegn. Nogle er små og kompakte, mens andre er store og hårdføre. Fælles for alle rhododendron er de farvestrålende, klokke- og tragtformede blomster samt de læderagtige blade.

Rhododendronens farve spænder fra snehvid og lysrosa over gul, orange og dybrød til violet og blå. Blomster findes både i store og små udgaver. Rhododendronplanten bliver op til 4 m høje, men de findes også i mindre, kompakte udgaver til mindre haver.

De trives optimalt i sur, fugtig jord og halvskygge, hvor de bør gødes i marts-april efter afblomstring. Rhododendron beskæres kraftigt i april og igen efter afblomstring. Læs mere om rhododendron i haven.

Rhododendronsorter til haven

Der findes tusindvis af rhododendronarter, hvor den overvejende del i danske haver er hårdføre rhododendron. De mest velkendte arter er ’Catawbiense Rhododendron’, ’Rhododendron Hybrid’ og ’Yakushimamum Rhododendron’. Blandt populære sorter herunder kan nævnes ’Nova Zembla’, ’Roseum Elegans’, ’Alfred’, ’Duke of York’, ’Flava’ og ’Arabella’. Få gode råd til plantning og pasning af rhododendron.

Azalea i haven

Azalea er en løvfældende busk i rhododendronfamilien med mange spinkle grene, der bærer gyldne blomster i enderne. Efter blomstringen er azalea stadig dekorativ i haven, hvor den står med løv i flotte rustrøde og orange farver.

Azaleaplanten bliver op til 2 m høj og 1,5 m bred, og bladene er lancetformede. Blomstringen foregår typisk i maj-juni. Azalea adskiller sig fra den almindelige rhododendron ved at være løvfældende.

Azaleasorter til haven

Sorterne indenfor azalea er kendte for sine smukke, gyldne farver og dejlige dufte. I det tidlige efterår skifter de grønne blade til smukke høstnuancer. Blandt populære sorter kan nævnes ’Klondyke’, ’Gibraltar’ og ’Satan’.

Plantorama bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her