{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Rhododendron

Rhododendron er en af de mest populære prydbuske i danske haver, kendt for deres storslåede blomsterpragt og skønne løv. Med tusindvis af arter og sorter, fra små kompakte typer til store, majestætiske buske, findes der en rhododendron til ethvert behov. Se udvalget nedenfor og bliv klogere på sorterne, egenskaber og meget mere nederst på siden.

Surbundsplanter

Rhododendron i haven

Rhododendron

Rhododendron er en slægt af smukke og farverige prydbuske, der er kendt for deres overdådige blomsterpragt og evne til at skabe liv og elegance i enhver have.

Slægten omfatter både stedsegrønne og løvfældende arter, som findes i et væld af forskellige former, størrelser og farver. Fra små, kompakte planter, der passer perfekt til mindre haver og krukker, til store, majestætiske buske, der kan blive flere meter høje, findes der en rhododendron til ethvert behov og enhver smag.

Ordet ”rhododendron” er sammensat af to latinske ord: ”rhodon”, som betyder ”rose”, og ”dendron”, som betyder ”træ”.

Rhododendron tilhører lyngfamilien (Ericaceae) og er, ligesom resten af denne familie, en surbundsplante. Det betyder, at de trives bedst i en jordbund med lav pH-værdi, rig på organisk materiale og med god dræning.
Se udvalget af surbundsplanter.

Planterne har også brug for en placering med enten halvskygge eller skygge, hvor de kan nyde et køligt rodmiljø og samtidig beskyttes mod direkte, skarp middagssol. En veldrænet og næringsrig jord, kombineret med regelmæssig vanding og tilførsel af surbundsgødning, sikrer optimale vækstbetingelser for disse betagende planter.
Se udvalget af gødning.

Oprindelse

Rhododendron kaldes undertiden ”alperose”, hvilket henviser til mange af de vilde arters naturlige omgivelser. Langt de fleste rhododendronarter stammer nemlig fra klipperige bjergområder.
De vilde rhododendron forefindes langt overvejende på den nordlige halvkugle, og Sydøstasien er hjemsted for langt de fleste arter.

Arter og sorter af rhododendron

Siden de første vilde rhododendron blev fundet, er der arbejdet intensivt med krydsning og forædling. I dag findes der således flere tusinde hybrider og rhododendronsorter i titusindvis – og har efterhånden fået status som en af de mest populære og udbredte prydbuske i Danmark.

Der findes både frostfølsomme arter, som kun kan dyrkes i væksthuse herhjemme, men den overvejende del er hårdføre eller frostfølsomme arter, der er blevet krydset med hårdføre arter, således at de fleste rhododendron i dag er fuldt hårdføre – også i det kolde danske vinterklima.

Nogle af de mest kendte grupper omfatter:

  1. Rhododendron-hybrider: De klassiske store buske med prangende blomster i mange farver.
  2. Catawbiense-hybrider: En robust og hårdfør gruppe, der er særligt velegnet til det danske klima.
  3. Yakushimanum-hybrider: Kompakte planter med tætte blade og smukke blomster, ofte i lysere nuancer.
  4. Williamsianum-hybrider: Kendt for deres bløde, afrundede blade og yndefulde vækstform.
  5. Dværgrhododendron: Små, lave planter, der egner sig til stenbede og små haver.
  6. Azalea og japansk azalea: En undergruppe af rhododendron med mindre blade og et væld af små, farverige blomster. Disse er ofte løvfældende og særligt anvendelige i formelle haver.
    Se udvalget af azalea.

Blomstring

Der er stor forskel på de enkelte sorter, men alle har de læderagtige blade og klokke- eller tragtformede blomster, der sidder endestillet, enten i klynger eller enkeltvis, til fælles.

Blomsterne kan fås i et væld af farver, blandt andet snehvid, lysrosa, gul, orange, dybrød, violet og blålig, og også i forskellige størrelser.

Nogle rhododendronarter har meget store blomster, mens andre har mindre blomster, der til gengæld er meget velduftende.

Blomstringstiden kan strække sig fra april til juni, men de fleste arter blomstrer i to måneder.

Rhododendron i et væld af størrelser

De vilde arter kan da også i deres naturlige omgivelser blive op til 12 meter høje træer, men de gængse hybrider og sorter, vil typisk ”kun” udvikle sig til op til 4 meter høje og lige så brede buske i det danske klima.

Der findes dog også små og kompakte arter, som er fremdyrket til mindre haver.

Læs også: Rhododendronkalender med gøremål alle årets 12 måneder

Uundværlig busk i haven

Med deres frodige løv og prangende blomster er rhododendron en uundværlig plante i haven, hvor de kan bruges både som solitærplante og i grupperinger. Mange vælger også at plante rhododendron som levende hegn eller i større bede sammen med andre surbundsplanter som hortensia, lyng eller pieris.

Blomsterne spænder over et imponerende farvespektrum, fra blide pasteller som hvid, rosa og lysgul til intense farver som rød, lilla og orange, hvilket gør det muligt at skabe en personlig og stemningsfuld have.
Se udvalget af alt til at anlægge et rhododendronbed.

Kombinationsmuligheder

Rhododendron er en alsidig prydbusk, der kan kombineres med mange andre typer planter for at skabe en harmonisk og smuk have. Deres frodige løv og prangende blomster gør dem til et fremragende midtpunkt i både formelle og naturlige haver. Her er nogle idéer til kombinationer:

Surbundsbedet

Da rhododendron er surbundsplanter, passer de perfekt sammen med andre planter, der trives i jord med lav pH-værdi.

  • Hortensia: Tilføjer yderligere farvespil med deres kuglerunde blomster i blå, lilla eller lyserøde nuancer.
    Se udvalget af hortensiaer.
  • Lyng: Giver en tæt bunddække og blomstrer i perioder, hvor rhododendron er uden blomster.
    Se udvalget af lyng.
  • Pieris japonica: Denne plante, også kaldet "lille liljekonvalbusk", har sarte hvide eller lyserøde blomster og dekorativt løv.

Kontraster i tekstur og form

  • Bregner: Deres bløde, filigranagtige blade står i smuk kontrast til rhododendrons læderagtige løv.
  • Hosta: De store, frodige blade i grønne, blålige eller gulstribede toner skaber et varieret udtryk.
    Se udvalget af hostaer.
  • Græsser: Prydsgræsser som Hakonegræs tilføjer et luftigt og moderne udtryk.
    Se udvalget af prydgræsser.

Træer og buske som baggrund

Rhododendron fungerer godt foran højere træer eller buske, som kan skabe skygge og ramme blomsterne ind.

  • Birketræer: Deres lyse stammer danner en elegant baggrund.
  • Japansk løn (Acer): Disse træer tilføjer farve med deres rød-orange løv og bidrager til et asiatisk inspireret design.
    Se udvalget af japansk løn.
  • Gran og fyrretræer: Skaber en smuk kontrast med deres mørke nåletræsløv.
    Se udvalget af grantræer.

Farvekoordination

For en harmonisk have kan du kombinere rhododendron med planter i matchende eller kontrastfyldte farver. Eksempelvis vil lyse rhododendronblomster som hvid og rosa fungere godt med mørkere planter som purpursolhat eller rødbladet alunrod.

Rhododendron som skjulested for smådyr

Den tætte vækst og stedsegrønne karakter af mange rhododendron gør dem ideelle som skjulested for fugle, pindsvin og andre smådyr. Fugle kan bruge buskene som redeplads, mens løvfald og faldne blomster giver næring til jordens mikroorganismer.
Se udvalget af alt til vildtfugle.

Pleje af rhododendron

Rhododendron kræver en vis pleje for at trives optimalt. Udover den rigtige jordtype og placering er det vigtigt at beskære døde eller beskadigede grene for at fremme væksten.
Se udvalget af jord.

Vi har samlet tips og tricks i en komplet guide til pasning og dyrkning af rhododendron, hvor du kan få succes med prydbusken.

Læs også: Udplantning og pasning af rhododendron