Fyrretræ, 'Pinus', består af en række klassikere såsom bjergfyr, skovfyr, penselfyr, slangehamsfyr, østrigsk fyr og mange flere. De er alle hårdføre, stedsegrønne nåletræer, som flittigt anvendes i haver, parker og på kirkegårde. Se udvalget af fyrretræer nedenfor og bliv klogere på sorterne samt pasning nederst på siden.
Fyrretræ, 'Pinus', gror overalt i danske skove og haver. Nåletræet er nemlig meget hårdført og kan tåle alt det danske klima kaster efter det - vind, regn, sne, slud og mere. Ved vestkysten kan der opleves mange typer af fyrretræ, såsom bjergfyr og skovfyr. De tåler nemlig det barske kystklima.
Fyrretræ tiltrækker fugle og insekter, hvilket kan bidrage til et rigere dyreliv i din have. Koglerne kan også bruges dekorativt i haven eller som vinterføde for dyrelivet.
Alt efter placering i landet samt omgivelserne, kan fyrretræets vækst variere. Ved omgivelser med meget vind, kan du opleve, at nåletræet ikke bliver lige så stort som et fyrretræ der står mere beskyttet.
Se udvalget af cedertræ.
Bjergfyr, 'Pinus mugo', er et kompakt og hårdført fyrretræ ofte brugt i landskabsdesign på grund af dets evne til at trives under barske forhold. Bjergfyr er typisk lavtvoksende og busket, men varierer i højden fra 1 til 4 meter. Nogle kultivarer kan dog blive op til 6-8 meter høje. Bjergfyr har en tæt, bred vækstform og er kendetegnet ved sine mørkegrønne, stive nåle, der sidder i par. Træet har små, brune kogler, der typisk måler omkring 3-6 cm i længden.
Det er meget modstandsdygtigt over for kulde, vind og tør jord og trives godt i sandet eller stenet jord, hvilket gør det ideelt til bjergområder, klitlandskaber eller andre krævende miljøer. Vandbehovet er lavt, da træet har en naturlig evne til at modstå tørke. Det gør bjergfyr til et godt valg for dem, der søger et lavt vedligeholdelsestræ med en attraktiv, stedsegrøn profil.
Se udvalget af stedsegrønne planter her.
Skovfyr, 'Pinus sylvestris', er et højtvoksende og robust fyrretræ, der er udbredt i store dele af Europa, inklusive Danmark. Det kan nå en højde på op til 30 meter og kendetegnes ved sin slanke, lige stamme og sin karakteristiske bark, som bliver rødlig eller orange øverst på træet. Skovfyr har lange, blågrønne nåle, som sidder i par, og dets kogler er små, ægformede og skifter fra grønne til brunlige, når de modnes.
Skovfyr er kendt for sin evne til at trives i mange forskellige jordtyper, men foretrækker veldrænet jord og solrige placeringer. Skovfyr er en hårdfør art, der kan klare barske vejrforhold som stærk vind, frost og tørke. Det kræver minimal vedligeholdelse og er ideelt til skovbrug, parker og større haver, hvor dets højde og elegante vækstform kan komme til sin ret. Selvom skovfyren ikke behøver meget beskæring, kan man trimme unge træer for at fremme en mere opret form.
Se udvalget af træer her.
Penselfyr, 'Pinus parviflora', er et elegant og langsomt voksende fyrretræ, der er højt værdsat for sit smukke, ornamentale udseende. Det kan nå en højde på 6-12 meter, men vokser ofte langsomt, hvilket gør det populært i haver og som bonsai. Nålene er blågrønne og sidder i bundter af fem, hvilket giver træet et karakteristisk, luftigt udseende. Nålene har en let snoet struktur, som giver træet et blødt, nærmest fjeragtigt præg.
Barken er glat og gråbrun på yngre træer, men udvikler sig til at blive mere skællet med alderen. Penselfyr danner små, ovale kogler, som bliver siddende på grenene i flere år. Selvom penselfyr er hårdført og kan tåle både vind og kulde, foretrækker det en placering med beskyttelse mod de mest ekstreme vejrforhold. På grund af sin skønhed, langsomme vækst og unikke form bruges det ofte som et solitærtræ i haver, japanske landskaber og bonsai-kunst, hvor det tilføjer en eksotisk og raffineret stemning.
Læs også: Den minimalistiske have.
Østrigsk fyr, 'Pinus nigra', er en underart til skovfyr og er et robust og hurtigt voksende nåletræ, der kan nå en højde på 20-30 meter med en bred, kuplet krone. Det er kendt for sine lange, mørkegrønne nåle, der sidder i par og kan blive op til 8-15 cm lange. Nålene er stive og lidt skarpe, hvilket giver træet et markant og solidt udseende. Træets bark er mørkegrå til næsten sort og bliver med alderen dybt furet, hvilket er en af de egenskaber, der adskiller det fra andre fyrretræer.
Træet er kendt for sin vind- og tørketolerance og klarer sig godt i både kystområder og bymiljøer, hvor det kan modstå forurening. Det gør østrigsk fyr til et populært valg for læhegn, landskabspleje og som prydtræ i større haver og parker. Det bruges ofte i skovplantager, som læhegn eller i landskaber, hvor dets mørke nåle og solide form tilføjer både struktur og farve året rundt.
Se udvalget af hækplanter her.
Slangebarkfyr, 'Pinus heldreichii', er langsomt voksende og ekstremt hårdfør. Navnet "Slangebarkfyr" kommer af barkens udseende, som afskaller i små, uregelmæssige flager og ligner slangeskind, især på ældre træer. Barken er glat og sølvgrå i de tidlige år, men udvikler den karakteristiske slangeskindlignende tekstur, når træet modnes. Slangebarkfyr kan blive op til 25 meter højt, og så har det en smal, pyramideformet vækst, der bliver bredere med alderen.
Nålene er mørkegrønne, stive og sidder i par. De kan blive 5-10 cm lange. Træet producerer små, symmetriske kogler, der starter grønne og modnes til en brun farve over tid. Slangebarkfyr er kendt for sin modstandsdygtighed over for vind, sne, tørke og kolde temperaturer, hvilket gør det ideelt til bjerg- og bakkeområder og udsatte steder. Slangebarkfyr bruges ofte i bjerglandskaber, parker og haver som solitærtræ.
Dværgfyr, 'Pinus mugo', er en lavt voksende og kompakt fyrreart, ideel til mindre haver, klippehaver og som bunddække i landskaber. Ligeledes er dværgfyr egnet som uklippet hæk eller som lille træ i en havekrukke.
Se udvalget af havekrukker her.
Dværgfyr er kendt for sin tætte, buskede vækst og bliver sjældent højere end 1-3 meter. Nålene er kort, bløde, blågrønne og sidder i grupper af fem. Træet producerer små, aflange kogler, der starter som grønne og modnes til en brunlig farve. Koglerne er relativt små, typisk omkring 2-4 cm lange, og bliver ofte siddende på træet i flere år.
1. Plantetidspunkt: Plant fyrretræet i enten efteråret eller foråret. Det er de bedste tidspunkter, da træet her får tid til at etablere rødderne før vinterens kulde eller sommerens varme. Efterårsplantning giver ofte den bedste start, da jorden stadig er varm, og træet får naturlig vanding fra efterårsregn.
2. Forbered plantestedet: Fyrretræer trives bedst i veldrænet jord og fuld sol. Vælg et sted med rigeligt sollys, og sørg for, at jorden dræner godt. Hvis jorden er meget sandet eller leret, kan det være nødvendigt at forbedre jordkvaliteten ved at blande kompost eller andet organisk materiale i. Dette vil forbedre jordstrukturen og sikre, at træet får de nødvendige næringsstoffer.
Se udvalget af jord og gødning her.
3. Grav plantehullet: Grav et hul, der er dobbelt så bredt som rodklumpen, men kun lige så dybt som rodklumpens højde. Dette sikrer, at rødderne har plads til at sprede sig udad i stedet for nedad, hvilket fremmer en sundere rodvækst.
4. Plant træet: Placer fyrretræet i hullet, og sørg for, at rodkraven (stedet, hvor stammen møder rødderne) er i niveau med jordoverfladen. Det er vigtigt, at træet ikke plantes for dybt, da det kan føre til råd og hæmme træets vækst. Fyld hullet op med den opgravede jord, og tryk let for at fjerne eventuelle luftlommer omkring rødderne.
5. De første uger efter: Vand grundigt efter plantning for at sikre, at jorden sætter sig omkring rødderne, og at træet får en god start. De første uger efter plantning skal du sørge for regelmæssig vanding, især i tørre perioder. Vand også dybt og langsomt, så rødderne får tilstrækkelig fugt. Det første år er kritisk for etableringen af træet, så det er vigtigt at vande, når jorden føles tør.
Fyrretræ kræver minimal vedligeholdelse, men regelmæssig vanding er vigtig, især for nyplantede træer og i tørre perioder. Gødning er normalt ikke nødvendig, men hvis du ønsker at give dit træ lidt ekstra, kan du anvende almindelig havegødning én gang om året.
Beskæring af fyrretræ er normalt ikke nødvendig, men hvis du ønsker at formindske vækst eller opretholde en bestemt form, kan du klippe de nyudsprungne knopper midt over i juni. Dette bør gøres med omtanke, så du ikke fjerner de skud, der har endeknopper. For opstammede fyrretræer skal du fortsætte med at klippe for at bevare formen.
Læs også: Beskæring af træer og buske.
Bonsai-entusiaster kan finde glæde i at forme dværgfyr som bonsai-træer. Dette kræver en særlig teknik, hvor både rødder og grene beskæres, og træet formes med ståltråd. Det er en proces, der bedst udføres i juni, og som kræver præcision og tålmodighed.
1. Undgå at beskære i det gamle ved, da fyrretræ ikke kan danne nye skud herfra.
2. For opstammede og klippede fyrretræ, fortsæt regelmæssig beskæring for at bevare formen og undgå en uregelmæssig og pjusket vækst.
3. Beskær eller knib lysene skuddene omkring den 1. juni, før nålene folder sig ud, for at opretholde en tæt og pæn form.
4. Overvej at reducere længden af skud til det halve, når de er helt udviklede, for at fremme en tættere vækst.
Se udvalget af haveredskaber her.
Oplever du gule eller brune nåle på dit fyrretræ? Ingen grund til bekymring, da dette er en helt normal proces for fyrretræer. Selvom fyrretræet er stedsegrønt, udskifter træet nemlig sine nåle efter 2-3 år, typisk i august. De gamle nåle bliver brune eller gule og kan nemt fjernes med hænderne, eller du kan vente til en kraftig vind fjerner dem.
Det er som regel de inderste nåle som bliver brune eller gule først, hvor spidserne fortsat ser grønne ud. Selvom det kan se makabert ud, er processen helt magen til løvtræernes proces. Der vil ikke komme nye nåle, hvor de gamle er faldet af, men forhåbentlig vil fremtidig vækst blive så frodig, at det nøgne indre skjules. Dette gælder især, hvis de nedre skud på træet får mulighed for at udnytte pladsen.
Læs også: Udplantning og pasning af træer.