{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Vinterblomster

Selvom vinteren ofte forbindes med grå dage og hvile i have og havekrukker, findes der en række smukke planter, der bringer liv og farve til selv de koldeste måneder. Nedenfor finder du et nøje udvalg, der trives i den danske, kolde vinter.

Vinterblomster

Vinterblomster er en fantastisk måde at skabe liv og glæde i haven, når kulden har sat ind, og de fleste planter hviler. Selvom vinteren ofte er præget af grå nuancer, findes der en række smukke planter, der blomstrer eller holder deres løv i vintermånederne.

Løgplanter som vintergæk og erantis dukker op som små tegn på forår midt i sne og frost, mens stedsegrønne planter som kristtorn og skimmia tilfører struktur og farve med deres blade og bær, som står ved hele vinteren igennem.
Se hele udvalget af blomsterløg- og knolde.

Derudover findes der vinterblomstrende buske som troldnød og kejserbusk, der lyser op med farverige blomster i en ellers farveløs sæson.
Se hele udvalget af buske.

Med vinterblomster kan du nyde en levende og stemningsfuld have året rundt, hvor både blomster, bær og løv sørger for en smuk vinteroplevelse.

Vinterblomster i havekrukker

Vinterblomster i havekrukker er en ideel løsning til at skabe farve og liv i haven, selv i de kolde måneder. De kan placeres strategisk ved hoveddøren, på terrassen, altanen eller langs havestier, hvor de giver glæde og et indbydende udtryk. Krukker med vinterblomster er især perfekte i vinterhalvåret, da de er lette at flytte og skabe små fokuspunkter i haven, der lyser op i en ellers stille og farveløs tid.
Se udvalget af havekrukker.

Læs også: Tips til en hyggelig julestemning i vinterhaven

Stedsegrønne i havekrukker

Stedsegrønne buske som buksbom 'Buxus semperviren', cypres 'Cupressus' og dværgrhododendron 'Rhododendron impeditum' er uundværlige i vinterhaven. De holder deres flotte løv hele året og tilfører struktur, form og farve, når andre planter går i dvale. I vinterhalvåret kan stedsegrønne buske stå som elegante blikfang i både bede og krukker, hvor de skaber ro og balance i haven.

Læs også: Udplantning og pasning af cypres

I krukker er de særligt dekorative og lette at flytte rundt, så de kan placeres tæt på terrasser, hoveddøre eller altaner. For at skabe ekstra vinterhygge og stemning kan du dekorere buskene med lyskæder, der lyser smukt op i de mørke vinteraftener. Buskbom og cypres egner sig perfekt til dette formål, da deres tætte og kompakte vækst giver et flot fundament for lyset.

Stedsegrønne buske kræver minimal vedligeholdelse og tåler både frost og skiftende vejr, hvilket gør dem til en pålidelig og tidløs løsning i vinterhaven. De giver liv, lys og elegance til udendørsområderne – også når sne og frost dækker resten af haven.

Sådan passer du vinterblomster i havekrukker

Vinterblomster i havekrukker kræver ikke meget, men der er nogle enkle ting, du kan gøre for at sikre, at de trives gennem vinteren. Sørg for, at krukkerne har drænhuller, så overskydende vand kan løbe væk og undgå rodskader. Placer krukkerne et sted, hvor de er beskyttet mod stærk vind og intens frost, gerne tæt på husmuren eller i læ. For at beskytte rødderne mod hård frost kan du pakke krukken ind i isolerende materialer som jute eller bobleplast.

Husk også at vande sparsomt, da planter i vinterkrukker kræver mindre vand i denne periode. Når der er tørre perioder, skal du sikre dig, at jorden ikke bliver helt tør. Dekorer gerne med lyskæder for ekstra vinterstemning og for at fremhæve planterne i de mørke aftener.

Læs også: Tips til frostsikring af havekrukker

Skab en smuk, blomstrende vinterhave

For at skabe en smuk vinterhave, kan du plante vinterblomster sammen i grupper, hvor deres forskellige farver og blomstringstider komplementerer hinanden. Kombinationen af tidlige blomster som vintergæk, erantis og krokus med stedsegrønne buske som skimmia og buskbom skaber både variation og struktur. Ved at plante flere vinterblomstrende planter tæt sammen får du en levende og farverig have, der lyser op i vintermørket og giver glæde, selv når temperaturen falder.
Se også udvalgt af sommerblomster.

Disse planter er særligt gode (og flotte) om vinteren

Løgplanter:
- Vintergæk 'Galanthus'
- Erantis 'Eranthis hyemalis'
- Påskeliljer 'Narcissus'
- Vinteriris 'Iris reticulata'
- Krokus 'Crocus tommasinianus'

Stedsegrønne planter:
- Kristtorn 'Ilex aquifolium'
- Skimmia 'Skimmia japonica'
- Mahonie 'Mahonia aquifolium'
- Lavendel 'Hidcote' og 'Lavandula angustifolia'
- Dværgrododendron 'Rhododendron impeditum'
- Vårlyng 'Erica carnea'
Se hele udvalget af stedsegrønne planter.

Vinterblomstrende stauder og buske:
- Helleborus 'Julerose' og 'Påskeklokke'
- Vinterjasmin 'Jasminum nudiflorum'
- Kejserbusk 'Viburnum x bodnantense'
- Troldnød 'Hamamelis'
- Dværgcypres 'Chamaecyparis'
- Snebolle 'Viburnum tinus'
- Purpurklokke 'Heuchera'
Se hele udvalget af stauder.

Prydgræsser og bunddækkeplanter:
- Snebær 'Symphoricarpos'
- Blåaks 'Helictotrichon sempervirens'
- Vedbend 'Hedera helix'
Se hele udvalget af bunddækkende planter.

Skimmia

Skimmia 'Skimmia japonica' er en stedsegrøn busk, der kombinerer dekorative blade, smukke blomsterknopper og en vidunderlig duft. De røde eller lyserøde blomsterknopper dannes allerede om efteråret og står smukt hele vinteren, inden de springer ud i foråret med små hvide blomster. Skimmia trives bedst i let skygge og egner sig perfekt til krukker eller som en del af vinterbedet, hvor den tilføjer struktur og farve gennem hele den kolde sæson.

Læs også: Udplantning og pasning af skimmia

Vårlyng

Vårlyng 'Erica carnea' er en sand vinterfavorit med sine små, klokkeformede blomster, der lyser op i haven fra december til april. Den findes i flere farver – blandt andet hvid, lyserød og lilla – og trives særligt godt i surbundsjord og solrige områder. Vårlyng er ideel som bunddække, i krukker eller i surbundsbede, hvor den bringer liv og farve til vinterhaven og fungerer som en vigtig kilde til nektar for bier i de tidlige forårsmåneder.
Se hele udvalget af lyng.

Helleborus

Helleborus er en af de mest populære vinterblomster, kendt for sine elegante blomster, der ofte dukker op midt i vinteren. Juleroser 'Helleborus niger' blomstrer allerede fra december, mens påskeklokker 'Helleborus orientalis' følger i det tidlige forår. De findes i et væld af farver – fra klassisk hvid til dyb lilla og pink – og deres robuste natur gør dem perfekte til både krukker og bede. Helleborus trives godt i halvskygge og tilfører en næsten magisk skønhed til vinterhaven, når få andre planter blomstrer.

Læs også: Udplantning og pasning af julerose

Kejserbusk

Kejserbusk 'Viburnum x bodnantense' er en løvfældende busk, der overrasker med sine smukke, lyserøde blomster midt i vinterens kulde. Fra november til marts danner busken små blomsterklaser, der ikke blot er smukke, men også har en let, sødlig duft. Kejserbusken tåler frost og trives bedst i sol til halvskygge. Den fungerer perfekt som solitærplante eller i kombination med andre vinterblomstrende planter, hvor den skaber enestående vinterglæde i haven.