{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Salgsassistent i dyrecenteret

Jakob

"Du kan med garanti finde mig inde hos krybdyrene - også efter arbejde"

Jeg synes, mit arbejde er det fedeste, fordi jeg får lov til at nørde dyr med kollegaer og kunder. Det er fedt at have sådan et fællesskab, hvor dyr ikke kun er en hobby.

Når vi har travlt, er det med at holde hovedet koldt, samarbejde og huske at smile. Ellers får vi ikke løst opgaverne med den kvalitet, vi skal.

Det vigtigste for mig er, at kunderne bliver klogere efter et besøg i Plantorama - vi skal være de bedste til at rådgive.

Mød Plantorama teamet

Afdelingsleder i havecenteret

Signe

"Planter er ikke bare mit arbejde, det er min passion og inspiration"

Det er ingen hemmelighed, at jeg har grønne fingre. Det har jeg altid haft. Planter inspirerer mig, fordi de hele tiden forandrer sig. Lidt ligesom jeg selv gør.

Når jeg går på arbejde, keder jeg mig aldrig - ikke fordi jeg har mange arbejdsopgaver, men fordi mine omgivelser er smukke og foranderlige.

Jeg har brug for en arbejdsplads, hvor min passion og kreativitet kan udleves. Det kan den her hos Plantorama. 

Mød Plantorama teamet

Indkøber på hovedkontoret

Morten

"Jeg skal forudsige, hvad kunderne ønsker om 5 år - det er min største udfordring"

Mit arbejde indebærer mange ting, men det mest motiverende er at sætte dagsordenen og bane vejen for nye trends indenfor have, bolig og dyr. 

Jeg vil være den bedste til at spotte kundernes fremtidige ønsker, og det kræver en god portion nysgerrighed og gåpåmod i mit daglige arbejde. 

Plantorama er en virksomhed, der vil være indflydelsesrig og trendsættende på markedet, og det er nogle værdier, jeg spejler mig meget i. 

Mød Plantorama teamet

Salgsleder i dyrecenteret

Debbie

"Vores dyr kommer altid først - har de det ikke godt, har jeg ikke gjort mit arbejde"

Jeg har altid været fascineret af dyreriget, så at arbejde med dyr plejer min nysgerrighed. Deres velfærd er omdrejningspunktet for alt det, jeg laver - det handler om at vise omgivelserne respekt.

Jeg er en del af et fantastisk team, som samarbejder tæt om at gøre det til en god oplevelse for kunderne at købe dyr hos os. Og det er både med stærk faglig viden og brede smil.

Det vigtigste er, at mit arbejde gør en forskel, og det gør det her i Plantorama.

Mød Plantorama teamet

Centerchef

Henrik

"Fornuftige tal på bundlinjen og glade kollegaer er min fornemmeste opgave"

Folk skal have det godt, før de kan gøre det godt. Det er min overbevisning, og det arbejder jeg efter i det daglige. 

Ja, vi skal have blod på tanden og være resultatorienterede, men de gode resultater kommer altså af glade og tilfredse mennesker. 

Det er vigtigt for mig at være en del af en arbejdsplads, hvor vi driver folk til at være den bedste udgave af dem selv - og det er både personligt og fagligt.

Mød Plantorama teamet

Medarbejderprofiler