{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}
Far og dreng udvælger stofnisser

Julepynt


Julesortimentet er i øjeblikket gået i hi

Vi vender stærkt tilbage i oktober med et nyt julesortiment, der kan få juleglæden til at spire.

Imens kan du gå på opdagelse i vores sortiment til have, bolig og dyr.

Vil du være blandt de første, der får besked, når julen spirer hos os igen? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, kampagner og inspiration direkte i indbakken🎄

Jul

Julepynt og julefigurer

Plantorama har alt i julepynt

Med de mange lys, den nostalgiske musik og de mange familietraditioner er julen en af de mest hyggelige tidspunkter på året. Når december nærmer sig, begynder forventningens glæde, og mange af os kan slet ikke vente med at finde kasserne frem og pynte op.

Hos Plantorama kan du allerede fra slut september træde ind i vores fortryllende julemarkeder, hvor vi fylder hylderne med alt, hvad hjertet kan begære af julepynt. Fra klassiske julekugler og glitrende ornamenter til søde nisser, engle, snemænd og den ikoniske nøddeknækker – alt sammen pynt, der spreder smil og julestemning i hjemmet. Så trænger samlingen af julepynt til en opdatering eller er du blot vild med julen, så slå vejen forbi vores julemarked, eller gør købet lige her på denne side! 

Hos Plantorama finder du julepynt til enhver stil – hvad enten du drømmer om klassisk, nostalgisk jul, et moderne og stilrent udtryk eller et legende miks af farver og former. Du kan mikse og matche præcis, som du vil, og skabe dit helt unikke juleunivers.

For os er julepynt mere end dekoration – det er fællesskab, inspiration og glæden ved at dyrke det gode liv sammen. Vi har alt i julepynt, så du kan fylde dit hjem med varme, lys og den helt særlige julestemning.

  

Englejulepynt

Engle har i generationer været en fast del af julepynten – både som smukt symbol og som elsket figur. Oprindeligt blev juletræsenglen placeret på toppen af træet som et symbol på Jesu fødsel, da englene ifølge historien kom til Betlehem for at bringe budskabet. Andre vælger en stjerne til toppen af juletræet, der repræsenterer ledestjernen, som guidede de vise mænd til Jesus.

I dag er engle stadig populære på juletræet, men for de fleste handler det ikke kun om tradition og tro – englene er blevet et varmt og stemningsfuldt julemotiv, der spreder glæde og hygge i hjemmet.

Her på siden finder du et bredt udvalg af englejulepynt, så du kan skabe præcis det udtryk, du ønsker. Vi har klassiske englefigurer til juletræet, elegante LED-engle til ophæng, lysestageengle samt dekorative metalengle til ophæng. Uanset om du er til det enkle og stilrene eller det mere farverige og eventyrlige, kan du finde engle, der passer ind i dit hjem.

Englene bringer ikke bare lys og pynt, men også en følelse af ro, nostalgi og magi – alt det, der gør julen til noget helt særligt.

 

Fuldend et julepyntet hjem med julefigurer

Julen handler om mere end julekugler på træet og pynt på grenene – det er de små detaljer, der gør hjemmet levende og hyggeligt. Med julefigurer kan du skabe den helt særlige stemning, der spreder glæde og varme i hver en krog.

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af figurer – fra klassiske engle, trommer og hjerter til charmerende fugle, stjerner, snemænd, nisser og klokker.

Vores julefigurer er skabt til at fuldende din egen julestil – uanset om du drømmer om det traditionelle, det eventyrlige eller et mere moderne udtryk.

Julefigurer er alsidige og kan bruges overalt i hjemmet: placér dem i vindueskarmen, på reolen, under juletræet eller som en del af borddækningen til julemiddagen. Kombinér dem med gran, lyskæder og julepynt for at skabe små magiske opstillinger, der spreder varme og glæde i hele huset.

Lad figurerne indgå i dine juledekorationer og adventskranse, eller kombiner dem med levende planter, grangrene og glitrende kugler for et friskt og stemningsfuldt udtryk. 

 

Nøddeknækkeren – en klassisk julefigur

Nøddeknækkerfigurer har i århundreder været en del af julens magiske univers. Oprindeligt stammer de fra Tyskland, hvor de ikke blot blev brugt til at knække nødder, men også givet som gaver for at bringe held og beskytte mod onde ånder.

Med tiden har nøddeknækkeren udviklet sig fra et praktisk redskab til ikonisk julepynt, og siden 1800-tallet har den været elsket i hjem over hele Europa. Med sine farverige uniformer og autentiske udtryk er den blevet et symbol på tradition, eventyr og ægte julestemning.

Hos Plantorama finder du både store, imponerende nøddeknækkere og små, fine træfigurer – perfekte til at skabe hygge i hjemmet.

 

Julenisser og julemænd

Ingen jul er fuldendt uden julenisser og julemænd. Intet spreder lige så meget julestemning som synet af en julemand eller nisse, og det har da også været en lang tradition i de danske hjem at pynte op med disse. 

Nissen har fulgt danskerne helt siden Middelalderen, hvor den blev set som en vogter af gården og familiens lykke. Senere blev julemanden ”opfundet” og fik en lige så betydningsfuld rolle som nissen i den danske jul.

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af både små og store julenisser og julemænd – i mange materialer, farver og udtryk. Uanset om du ønsker et enkelt, stilfuldt udtryk eller et helt nisselandskab, har vi figurer, der passer til netop din julestil.

Der findes mange forskellige nisser og julemænd, der kan pynte i en vindueskarm, på en reol eller på gulvet. Vi tør næsten garantere, at du kan finde en nisse eller julemand, der passer til din julestil og juleindretning blandt vores udvalg i julemarkedet.

 

Skab magi med rensdyr i juleudsmykningen

Rensdyret er et af julens mest ikoniske motiver – elsket af både børn og voksne. Uanset hvor de bruges i juleudsmykningen er de et fint indslag, der spreder masser af julestemning.

Hos Plantorama finder du rensdyr i mange forskellige størrelser og designs, så du nemt kan finde netop det, der passer til din stil og din øvrige julepynt. Og har du lyst til at skabe et gennemført udtryk, hjælper vi dig naturligvis med at finde matchende pynt – fra julekugler og lyskæder til guirlander og fine dekorationer.

Vil du lege lidt med udtrykket, kan du også kombinere rensdyret med andre populære julefigurer som elge, pingviner, mus eller fugle. Sammen kan de skabe et sjovt og eventyrligt indslag, der gør julen endnu mere magisk.

Små juletræer, grantræer og dekorationer

Julen er fyldt med små detaljer, der tilsammen skaber den magiske stemning, vi alle forbinder med december. Blandt de mest populære er små juletræer og grantræer til dekoration – små figurer, der kan pynte i vindueskarmen, på spisebordet eller som en del af et nisselandskab. De små træer kan stå alene som en enkel dekoration eller kombineres med andre julefigurer for at skabe små, hyggelige scener, der vækker fantasien til live.

For at gøre juleudsmykningen endnu mere levende, kan du supplere med dekorative elementer som tog med figurer, der kører gennem et lille vinterlandskab, eller hænge glitrende snefnug i vinduet, som spreder lys og refleksioner i rummet. Disse små detaljer giver julepynten ekstra dybde og en legende dimension, som både børn og voksne elsker.

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af små juletræer, grantræer og stemningsfulde dekorationer. Fra klassiske figurer med nostalgisk charme til moderne udgaver med et stilrent udtryk – her er noget for enhver juleentusiast.

 

Udendørs julepynt til haven

Julen er den tid på året, hvor vi gerne vil sprede lys, varme og hygge – ikke kun indenfor, men også udenfor. Med udendørs julepynt kan du forvandle haven, terrassen eller altanen til et stemningsfuldt vinterlandskab, der både glæder familien og byder gæster velkommen.

Hos Plantorama finder du alt, hvad du skal bruge for at skabe magi udendørs: fra nisser, gran og kogler til smukke kranse og lyskæder, der lyser de mørke aftener op. Kombinér naturens egne materialer med funklende julelys, og oplev, hvordan selv en kold vinterhave kan føles varm og indbydende.

Du kan også lave holdbare juledekorationer til uderummet – for eksempel en krans af gran, mos og kogler eller en vinterdekoration til terrassebordet, pyntet med hårdføre planter og krydret med en lyskæde, der giver et magisk skær i mørket.

Uanset om du vælger at pynte med klassiske kranse på døren, lanterner langs indgangen eller lysende figurer i haven, finder du i Plantorama et stort udvalg af udendørs julepynt, der gør det nemt at skabe den helt særlige stemning.

 

Stofnisser og julefigurer

Julen er fuld af små magiske øjeblikke, og med julefigurer kan du nemt sprede glæde og stemning i hele hjemmet. Fra bløde stofnisser og hyggelige snemænd til elge og andre klassiske figurer – de charmerende små detaljer vækker smil hos både børn og voksne og gør hjemmet ekstra indbydende i december.

Vil du sprede julestemning i alle hjemmets kroge? Så er stofnisser og andre julefigurer et oplagt valg. Placér dem i vindueskarme, på reoler, hylder eller ved pejsen – og lad de små figurer skabe en varm og indbydende atmosfære, som både børn og voksne kan glæde sig over. Med deres bløde materialer og humoristiske udtryk tilfører de et strejf af personlighed og gør julen ekstra særlig.

Hos Plantorama finder du ikke kun stofnisser, men også et bredt udvalg af andre figurer som snemænd, elge og engle, der fuldender udsmykningen. Når du kombinerer forskellige figurer, skaber du et dynamisk og personligt udtryk, der kan tilpasses både en klassisk, minimalistisk stil og en mere farverig, eventyrlig julepynt.

Stofnisser er ikke bare pynt til én jul – de er lavet af holdbare materialer, så de kan følge dig i mange år og blive en fast del af din juletradition. De er også oplagte som gaver, der spreder glæde og skaber varige minder.

Tip: Kombinér dine stofnisser med grankviste, små lyskæder og stjerner. Det giver et naturligt og sammenhængende udtryk, der emmer af julens hygge og magi. Prøv at arrangere en gruppe nisser på en hylde sammen med grønne grankviste og lyskæder for at skabe en naturlig og hyggelig opstilling.



Skab personlig julestemning med pynt

Julen handler om de små detaljer, der tilsammen skaber en helt særlig stemning. Med pynt som guirlander, sløjfer, stickers til vinduet og kunstig sne kan du forvandle dit hjem til et hyggeligt og eventyrligt juleunivers. Det kræver ikke meget – et par glitrende snefnug i vinduet eller en guirlande over spejlet kan gøre underværker.

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af pynt, der passer til både klassisk og moderne stil. Vil du have et enkelt og elegant udtryk, kan du vælge dekorationer i hvide, sølv- eller gyldne nuancer. Ønsker du en mere farverig og legende jul, kan du kombinere røde sløjfer, gran og glimmer. 

 

Julepynt til hele hjemmet – ikke kun træet

Hos Plantorama finder du alt, hvad du behøver for at pynte både spisebord, vinduer, entre og stuer. Dæk bordet med juletallerkener, dækkeservietter og en flot juledug, og lad bordløberen skabe en elegant rød tråd. I vinduerne kan du hænge snefnug, stjerner eller små ornamenter, som kaster fine refleksioner, når lyset rammer. Selv entreen kan byde gæsterne velkommen med en hyggelig dørmåtte og en julesok, der hænger klar til små overraskelser.

Når du spreder pynten ud i hele hjemmet, bliver julestemningen mere nærværende – og det føles som at træde ind i en lille juleverden, uanset hvor du bevæger dig. Der er noget helt særligt ved de klassiske juledekorationer, som går igen år efter år. Julefigurer af nisser og julemænd, topstjernen til træet, adventsstager og små flagranker er pynt, mange af os forbinder med barndommens jul.

Se også vores udvalg af gavepapir og gavebånd, og fuldend julens gaver med stil.

 

Naturinspireret pynt

Mange af os forbinder julen med naturens skønhed – gran, mos, kogler og træ. Derfor er naturinspireret pynt en oplagt måde at skabe jordnær og autentisk julestemning på. Hos Plantorama finder du både små juletræer, figurer på stilk og dekorationsmaterialer som mos og bark, der bringer skovens ro ind i hjemmet.

Kombinér de naturlige elementer med lysestager eller guirlander for et smukt og harmonisk udtryk. Det behøver ikke at være stort for at være stemningsfuldt – en lille gren med en sløjfe eller en skål fyldt med kogler kan skabe en hyggelig atmosfære. Denne form for pynt taler til sanserne og giver en varm og afslappet stemning, hvor natur og tradition smelter sammen i en enkel, men stemningsfuld jul.

 

Oftest stillede spørgsmål

De klassiske favoritter er julekugler, engle, nisser, julemænd, rensdyr, snemænd og nøddeknækkere. Mange kombinerer dem med lyskæder, guirlander og naturlige materialer for at skabe en hyggelig og personlig julestemning.
Juleenglen har rødder i den kristne julefortælling, hvor englene bragte budskabet om Jesu fødsel i Betlehem. Traditionelt blev englen derfor sat på toppen af juletræet som symbol på glæden og håbet, som julen repræsenterer. I dag er engle stadig et populært motiv – ikke kun som religiøst symbol, men som smuk og stemningsfuld julefigur, der spreder lys, ro og hygge i hjemmet.
Nøddeknækkeren stammer oprindeligt fra Tyskland i 1700-tallet, hvor den blev lavet som både praktisk redskab og dekorativ figur. Ifølge traditionen bragte den held og beskyttelse mod onde ånder, og den blev derfor ofte givet som gave til jul. I dag er nøddeknækkeren kendt som en ikonisk julefigur, især inspireret af Tjajkovskijs berømte ballet Nøddeknækkeren, og den pryder mange hjem som et symbol på julens eventyr og nostalgi.

Julemanden, som vi kender ham i dag, har udviklet sig gennem århundreder. Oprindeligt udspringer han af fortællingerne om Sankt Nikolaus, en gavmild biskop, der bragte gaver til børn og fattige. I Danmark har julemanden desuden fået følgeskab af nissen – den lille gårdfigur, som passede på hjemmet og familien. Med tiden er de to figurer smeltet sammen til den hyggelige julemand, vi kender i dag, som bringer gaver, glæde og julestemning til både børn og voksne.

Du kan lave smukke kranse, fylde skåle eller fade med kogler, eller pynte bordet med grangrene og mos. Kombinér det med lys eller små figurer, så du får et varmt og hyggeligt udtryk.