{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}
Læggekartofler

Læggekartofler

Der er noget helt særligt ved at dyrke sine egne kartofler – Køb læggekartofler i høj kvalitet, så du kan opleve glæden ved hjemmeavl.

Oftest stillede spørgsmål

Forspiring betyder, at du lader læggekartoflerne danne korte, kraftige spirer, før de kommer i jorden. Det giver typisk en hurtigere start, mere jævn vækst og ofte en tidligere høst – især ved tidlige sorter.

Du kan typisk forspire i februar/marts. Kartoflerne lægges som regel i jorden i april, når jordtemperaturen når omkring 8 °C (og jorden ikke er drivvåd).

Sådan forspirer du læggekartofler:

  • Læg dem lyst og køligt, fx i en æggebakke eller kasse, så spirerne kan vokse opad.

  • Ideel temperatur er ca. 10–15 °C (ikke for varmt, så spirerne bliver lange og skrøbelige).

  • Undgå direkte, brændende sol – men giv dem godt lys, så spirerne bliver korte og robuste.

  • Lad dem forspire i 3–5 uger, til spirerne er ca. 1–2 cm lange.

  • Plant dem forsigtigt ud, så spirerne ikke knækker.

I Danmark lægger man typisk kartofler fra april til maj, når jorden er blevet lun (gerne ca. 8–10 °C) og ikke er drivvåd. Tidlige kartofler kan lægges tidligere, hvis du kan dække mod nattefrost.

En læggekartoffel er en kartoffel, der er dyrket og udvalgt til at blive plantet – typisk kontrolleret for sygdomme og sorteret, så du får en sund og sikker start i køkkenhaven.

Brug helst læggekartofler fremfor spise-kartofler fra supermarkedet, da de kan være behandlet eller bære sygdomme, som giver dårligere udbytte.

Du dyrker læggekartofler ved at give dem gode, stabile forhold fra start:

  • Placering: Solrigt og luftigt.
  • Jord: Løs og veldrænet jord, gerne forbedret med kompost (undgå for meget frisk gødning).
  • Vanding: Vand især i tørre perioder – jævn fugt giver pænere knolde.
  • Hyppning: Hyp 1–2 gange, så knoldene dækkes og ikke bliver grønne.
  • Sædskifte: Dyrk kartofler et nyt sted hvert år (gerne 3–4 års pause) for at mindske sygdomme.
  • Høst: Nye kartofler kan ofte tages, når planten er godt i gang, og senere når toppen visner ned. Lad kartoflerne tørre lidt og opbevar dem køligt og mørkt.

Læs mere i vores guide: Sådan dyrker du kartofler

Ja, det kan man godt – men du får ofte et senere udbytte, og i kold/våd jord kan kartoflerne have sværere ved at komme i gang.

Hvis du lægger uden forspiring:

  • Vent til jorden er varm og rimelig tør.
  • Vælg gerne tidlige sorter, hvis du vil høste hurtigere.
  • Sørg for god dræning, så knoldene ikke står for vådt.

Forspiring er altså ikke et krav – men det giver ofte en hurtigere og mere sikker start.

Det kommer især an på, hvornår du vil høste – og om du går efter tidlige “nye kartofler” eller en senere, mere robust høst.

  • Tidlige sorter (hurtig høst / nye kartofler): Solist, Mikado, Linzer Delikatesse
  • Middeltidlige sorter (stabil allround-høst): Santera, Gala, Sava (økologisk)
  • Sene/middelsen sorter (senere høst / ofte gode til opbevaring): Edward

 

Den spiselige have

Opnå succes med dyrkning af kartofler

Læggekartofler i haven

Læggekartofler giver helt særligt velsmagende, hjemmeavlede kartofler. Ingen kartofler smager bedre end friskopgravede, hjemmeavlede kartofler - og læggekartofler gør det muligt for dig at dyrke dine egne kartofler hjemme i baghaven.

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af kartoffelsorter, blandt andet sorterne 'Folva', 'Sava', 'Bintje', 'Hamlet', 'Asparges', 'Jutlandia' og 'Solist'. Vi har desuden et udvalg af økologiske læggekartofler til den økologiske have

 

Om kartofler

Kartoffelplanten, Solanum tuberosum, er en planteart i natskyggefamilien, der bliver op til 1 m høj og blomstrer med stjerneformede, hvide eller violette blomster. Det er imidlertid ikke for plantens prydegenskaber, at kartoffelplanten dyrkes.

Faktisk glæder haveejerne sig over, når planten er afblomstret og begynder at visne ned – så er det nemlig ved at være tiden, hvor plantens små knolde, kartoflerne, er klar til at blive høstet.

 

Kartoflens historie

Kartoflen betragtes af mange som noget ærkedansk, men det er den faktisk ikke. Den kommer ikke fra Danmark – ja, den kommer slet ikke fra Europa. Den kommer derimod helt fra det eksotiske Sydamerika, hvor indianerne havde dyrket den i mange hundrede år, før europæerne i midten af 1500-tallet opdagede kartoffelplanten og indførte den i Europa.

I kartoflens første tid i Europa blev den anset for at være en delikatesse, men den kom snart til at udgøre en grundlæggende del af europæernes hverdagskost. 

 

Hjemmeavlede kartofler

Du kan købe kartofler i alle danske supermarkeder, men ingen kartofler smager bedre end dem, du selv går ud i haven og graver op af jorden. Derfor foretrækker langt de fleste at avle deres egne kartofler og der findes ikke mange køkkenhaver i Danmark, hvor kartoflen ikke er en fast afgrøde.

Hvis du som nybegynder savner inspiration til hvilke grøntsager du selv kan dyrke, så tag et kig i vores guide køkkenhave for begyndere.

 

Læggekartofler til dyrkning

For at dyrke dine egne kartofler har du brug for læggekartofler. Kartofler, der er tilovers fra husholdningen, kan indeholde skadelige bakterier og det frarådes derfor at bruge disse.

Desuden indeholder kartofler fra supermarkedet ofte en blanding af kartofler og bruger du disse som læggekartofler, kan du altså ikke være sikker på, hvilken sort du får. Du bør i stedet købe certificerede læggekartofler, som er beregnet til dyrkning.

Læs vores gode råd til dyrkning af kartofler.

 

Læggekartofler af den højeste kvalitet

Hos Plantorama forhandler vi udelukkende læggekartofler af den højeste kvalitet. Vores læggekartofler er produceret og udvalgt efter de strengeste kvalitetsprincipper, sådan at du altid får en sund, resistent og stærk læggekartoffel, når du handler ved os.

Vi har desuden et stort udvalg af læggekartofler, sådan at du altid kan finde den sort, der passer til netop dine behov: lige fra de mest dyrkede sorter, såsom ’Folva’ og ’Sava’, over de mere specielle sorter, såsom ’Bintje’ og ’Asparges’.

    

 

Valg af læggekartofler

Når du skal vælge, hvilken sort læggekartoffel du skal købe, skal du først og fremmest spørge dine smagsløg til råds. Kan du bedst lide faste, fede kartofler eller må de godt være lidt melede og tørre?

Skal de have en kraftig, nøddeagtig smag eller en mild smag? Desuden skal du spørge dig selv om, hvad kartoflerne skal bruges til. Spiser du mange kogte kartofler, skal du bruge dem i kartoffelsalat eller elsker du kartoffelmos?

Når du har afgjort, hvilken smag og konsistens du foretrækker, bør du undersøge, hvilke sorter der gror bedst under de forhold, du kan tilbyde. Du skal også overveje, hvor lang tid kartoflerne skal være i jorden, før de kan høstes.

Man deler kartofler op i tidlige, middeltidlige og sene sorter og disse kategorier henviser altså til, hvor længe kartoflerne er om at blive høstklar. Endelig kan du også skæve til sortens udbytte, som enten kan være lavt, middel eller højt, samt hvor længe holdbarhed, kartoflen har efter opgravning.

Hvis du søger drivhus- og grøntsagsplanter kan du se vores udvalg her.

 

Vælg den rigtige sort

Når du vælger læggekartofler, handler det især om hvornår du vil høste – og hvad du gerne vil bruge kartoflerne til. Nogle sorter giver dig de første “nye kartofler” hurtigt, mens andre giver et større udbytte senere på sæsonen.

  • Tidlig sort - Perfekt hvis du vil høste hurtigt og nyde de første, friske kartofler tidligt på sommeren. Tidlige sorter er ofte oplagte til “nye kartofler” med tynd skræl og mild smag – og de er gode, hvis du gerne vil i gang tidligt i sæsonen.
  • Middeltidig sort - Et godt allround-valg, der giver en stabil høst midt på sæsonen. Middeltidlige sorter passer til mange formål i køkkenet og er et oplagt valg, hvis du vil have en god balance mellem tidlig høst og et solidt udbytte.
  • Sen sort - Til dig, der vil høste senere og ofte få et større udbytte. Sene sorter er gode, hvis du gerne vil have kartofler, der kan række langt ind i sæsonen – og mange vælger dem også, hvis de vil have kartofler med mere “fylde” til madlavningen.

 

Populære sorter hos Plantorama:

  • Solist – markedets tidligste sort, der egner sig til at blive tilberedt lige efter opgravningen.
  • Mikado – tidlig sort, der giver flotte og ensartede ovale knolde, og egner sig perfekt som amindelig skrællekartoffel. 
  • Linzer Delikatesse (asparges-typen) – tidlig “special”-kartoffel med lange knolde.
  • Santera – middeltidlig sort, der erlangoval og fastkogende, der egner sig til de fleste jordtyper grundet dens robusthed.
  • Gala – middeltidlig sort, der giver mange små rundovale knolde i ens størrelse når den lægges tæt. Er også velegnet til babykartofler.
  • Sava (økologisk) – middeltidlig sort, der giver meget smagfulde kartofler, og er velegnet til opbevaring gennem vinter og forår.
  • Edward – sen sort, der giver rødspættede langovale knolde med en hvid kødfarve.
  • Argana – middeltidlig sort, der udmærker sig ved sit gode udbytte og er meget skimmelresistent.
  • Cimega – middeltidlig sort med et lavt stivelsesindhold, der giver en rigtig god smag.
  • Pondus – ny all-around sort der kan bruges på mange forskellige måder i madlavningen.
  • Ally – spisekartoffel der kan dyrkes i de fleste jordtyper grundet dens robusthed.
  • Purple rain – tidlig sort som er velegnet til mos og chips.
  • Red bullet – middeltidlig sort med en dyb rød skindfarve og god smag.
  • Maya – tidlig sort, der er meget smagfuld.
  • Folva – middeltidlig sort der er meget nem at dyrke i den danske jord.
  • Gwenne – middeltidlig sort, der er ideel til kartoffelsalater, ovnretter og kolde serveringer.
  • Ditta – middeltidlig sort, der er velegnet til bedre jorde og lagering.
  • Tinca – middeltidlig sort, der egner sig til både tungere og lettere jordtyper.
  • Soleo – middeltidlig sort, der er velegnet som delikat salatkartoffel.
  • Ballerina – middeltidlig sort, der er meget velsmagende med særdeles gode kogeegenskaber.