{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Bjørnegræs

Bjørnegræs

Bjørnegræs danner helt tætte, nærmest plyssede tuer af grønne eller blålige blade. Se udvalget nedenfor og bliv klogere på pasning og de forskellige sorter nederst på siden.

Bjørnegræs i haven

Bjørnegræs danner helt tætte, nærmest plyssede tuer af grønne eller blålige blade. Bjørnegræs er en prydgræsfamilie, der består af over 200 arter. Arterne har deres særkender, men de har alle en egenskab tilfælles.

De danner nemlig alle de mest fantastiske, tætte tuer, der nærmest fremstår helt plyssede. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af bjørnegræs, blandt andet den meget populære blå bjørnegræs, Festuca glauca.

Bjørnegræs er den mest udbredte prydgræsart i Danmark. Dens popularitet skyldes dels plantens enkle, men smukke udtryk, som passer utroligt godt til moderne haver, men også at planten er både nøjsom og hårdfør.

Den kræver en del vand for at udvikle sig optimalt, men med det danske klima er det som regel ikke noget problem at tilfredsstille plantens væskebehov.
Se udvalget af stauder her.

Beskrivelse af bjørnegræs

Bjørnegræs (synonym: svingel), Festuca, er en prydgræsfamilie, der består af over 200 arter. Planten er udbredt over det meste af jorden, men findes typisk på solrige områder i en tør og næringsfattig jordbund.

Bjørnegræs’ latinske navn er ”Festuca”, hvilket egentlig bare betyder ”græsstrå”. Dette navn lyder måske lidt kedeligt, men det siger egentlig meget om denne plante. Bjørnegræs er nemlig kendetegnet ved at danne flotte, tætte – nærmest helt plyssede – tuer med enten helt friskgrønne eller gråblå, stive blade.

Bjørnegræs bliver typisk ikke højere end 25 cm og det er derfor meget velegnet som bunddække. Om sommeren, fra juni til juli, danner planten små aks, som bliver op til 30 cm høje.
Se hele udvalget af prydgræsser her.

Pasning af bjørnegræs

I naturen findes bjørnegræs i solrige, tørre områder, men planten tåler dog også delvis skygge. Planten kan bruges i krukker, men den gør sig bedst på friland, hvor den kan få lov til at brede sig. Bjørnegræs kan med fordel placeres i en næringsfattig jord, hvor det kan være svært for andre planter at trives.

Bjørnegræs breder sig villigt, men kan have en tendens til at gå ud i midten efter et par år. Derfor anbefales det at omplante bjørnegræs hvert tredje år. De delte planter vokser sig hurtigt til nye, store tuer.

Læs også: Udplantning og pasning af prydgræs her.

Blå bjørnegræs: Festuca glauca ’Intense Blue’

Festuca glauca ’Intense Blue’ er vel nok den mest udbredte bjørnegræsart i de danske haver og derfor fortjener den at få et helt afsnit for sig selv. Sortens popularitet skyldes dels, at den holder utroligt længe og at den danner tætte tuer med de smukkeste, sølvblå blade.

Bladenes helt særlige farve, som adskiller denne plante fra de mere traditionelle grønne planter, gør planten meget velegnet til den moderne have, hvor der er fokus på de ”skæve detaljer”.