Star
Star er en kompakt prydgræs, der er nem at finde anvendelse til i danske haver. Se udvalget nedenfor og bliv klogere på pasning, anvendelsesmetoder og mere nederst på siden.
Star er en kompakt prydgræs, der er nem at finde anvendelse til i danske haver. Se udvalget nedenfor og bliv klogere på pasning, anvendelsesmetoder og mere nederst på siden.
Star er en kompakt prydgræs, der er nem at finde anvendelse til i danske haver. Star er en stor familie af lave og kompakte prydgræsser, der danner fine, aflange aks. Star udmærker sig ved at være både fugtigheds- og skyggetålende, hvorfor den er nem at finde anvendelse til under danske forhold.
Star er en af de artsrigeste prydgræsser og flere af de mange arter findes naturligt i Danmark eller lever under forhold som forefindes naturligt i Danmark. Derfor er star en af de prydgræsarter, der nemmest kan trives under danske forhold.
Star adskiller sig desuden fra de andre prydgræsser ved at have en tidligere blomstring samt ved at være mere kompakt i væksten. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af star, blandt andet den meget populære art: japansk star.
Se udvalget af stauder.
Star, Carex, er en prydgræs i halvgræsfamilien, som består af et par tusinde arter og endnu flere sorter. Star er naturligt forekommende over det meste af jorden og i Danmark har vi cirka 55 vildtvoksende arter. Star kaldes også for "stargræs".
Star er en lav græsart, som ikke bliver højere end 1 meter. Der findes endda star arter, som ikke bliver mere end 10-20 cm høje. På grund af plantens lave højde er den meget velegnet og ofte brugt som bunddækkeplante. Planten danner fine tuer og flotte aks med en opret til overhængende vækst.
Aksene er kompakte og aflange, og kan enten være lodne eller helt tætte. Bladene kan være grønne, brune og orange, og er kendetegnet ved at være relativt stive i kanterne, ja næsten skarpe.
Se hele udvalget af prydgræsser her.
I og med at star er udbredt over det meste af verden, er der en art for alle lys-, temperatur- og jordforhold. Enkelte arter er skov- og hedeplanter, mens andre arter foretrækker tørre, klippede og sandede voksesteder. Den overvejende del af starfamilien findes imidlertid i fugtige områder ved moser og sumpe og foretrækker derfor fugtige forhold.
Star foretrækker desuden en placering i halvskygge og med rolige vindforhold. Stars aks sidder på meget tynde strå, hvorfor det er vigtigt, at planten får en placering i læ.
Stråene knækker nemlig let, selv ved almindelige danske vindforhold. Star er meget velegnet til solitært brug, men de kan også sagtens bruges flere sammen, eventuelt som forgrundsbeplantning.
Læs også: Udplantning og pasning af prydgræs.
Japansk star, Carex morrowii, er den starart, som er mest udbredt som prydplante. Japansk star er en glimrende bunddækkende plante, som ved udplantning med 7 - 9 per kvm (det er vigtigt ikke at spare på planterne) kan danne et flot tæppe med forskellige strukturer alt efter sort.
’Ice Dance' giver et lavt, grønt tæppe, 'Silk Tassle' giver det lette tæppe og 'Variegata' giver en helt særpræget struktur med et bølgende grønt hav af tuer.