Krukkeplanter
Påskeliljer i gule nuancer
Flerårig løgplante
Påskeliljer, 'Narcissus pseudonarcissus' er elskede for deres karakteristiske trompetformede blomster, der typisk pryder haven i strålende gule nuancer, selvom der også findes sorter i hvid, orange og cremefarvet. De blomstrer tidligt på foråret, ofte fra marts til april, og er blandt de første blomster, der markerer forårets komme.
Blomsterne sidder på høje, slanke stængler, og de er derfor meget velegnede til afskæring. I buketter holder påskeliljerne sig længe og bringer forårsstemningen ind i stuen.
Påskeliljen er symbol på fornyelse, håb og genfødsel, hvilket gør den til en populær blomst i påsken og andre forårsbegivenheder. Dens robuste natur og evne til at trives i mange forskellige miljøer gør den ideel til både haver og havekrukker.
Efter afblomstring kan løgvæksterne fordeles i havens bede og kommer derefter igen året efter.
Køb sommerblomster til haven.
Pinseliljer
Pinseliljer, 'Narcissus poeticus' er kendt for deres elegante udseende, med hvide kronblade og en lille, ofte orange eller gul bikrone i midten. De har en mere diskret og sofistikeret fremtoning sammenlignet med påskeliljen, og deres blomstring falder typisk i maj, omkring pinse, hvilket har givet dem deres navn.
Pinseliljen er lavere end påskeliljen, og dens "trompet" er også markant mindre.
Pinseliljer symboliserer elegance og forårsglæde og er særligt værdsat for deres fine duft. De bringer et strejf af romantik til haver og blomsterbuketter og er et populært valg til naturnære og klassiske beplantninger.
Ligesom påskeliljerne kan pinseliljerne både bruges ude og inde og plantes ud efter afblomstring.
Lægning og pasning af påskeliljer og pinseliljer
Påskeliljer og pinseliljer er nemme løgvækster at lægge og passe. Vi har samlet en masse tips og tricks til sætning, plantning og pasning, som du finder i vores guide nedenfor.
Læs også: Udplantning og pasning af påskeliljer og narcisser
Sorter af påskeliljer
Mange har en fast forestilling om, hvordan en påskelilje ser ud, men faktisk findes der adskillige arter og endnu flere sorter. Blandt botanikere er der uenighed om, hvor mange påskeliljesorter, der findes, men de fleste er enige om, at vi er et godt stykke over 2.000 forskellige sorter. En påskelilje er altså ikke bare en påskelilje.
- 'Bridal crown': En af de mest populære påskeliljesorter er den såkaldte 'Bridal Crown'. 'Bridal Crown' er kendetegnet ved sine vidunderligt smukke, fyldte blomster, der har en smuk, råhvid farve. Udover at være vidunderlige at betragte, er sortens blomster også meget velduftende. 'Bridal Crown' er altså en helt særlig og meget eftertragtet påskeliljesort.
- 'Carlton': Af andre sorter er ‘Carlton’ en af de mest dyrkede påskeliljer, kendt for sine store, gule blomster og lange blomstringstid.
- 'Tête-à-Tête': Også den kompakte ‘Tête-à-Tête’ er en favorit, især i havekrukker og mindre haver, hvor dens små, lysegule blomster lyser op tidligt på foråret.
- 'Ice Follies': For et mere elegant udtryk vælger mange sorter som ‘Ice Follies’, der med sine hvide kronblade og svagt gule trompet tilføjer et raffineret strejf til haver og buketter.
Kombiner med andre løgplanter
Påskeliljer og pinseliljer er fantastiske i kombination med andre forårsblomster som krokus, hyacinter og tulipaner. Du kan skabe smukke farvespil og visuelle lag i haven ved at plante dem sammen i bede eller havekrukker.
Lav kreative dekorationer
Udover deres traditionelle anvendelse i haven kan påskeliljer også bruges på kreative måder. Lav eksempelvis en blomsterdekoration til påskebordet, eller skab et naturligt skovtema i haven ved at plante dem under træer og buske. De kan også bruges som snitblomster til hjemmelavede buketter, der bringer forårets varme indenfor.