Interview med forstander Lise Claesson
Mens mistrivslen breder sig blandt danske børn og unge, tilbyder Julemærkehjemmene en ny start og et stærkt fællesskab til nogle af de børn, der har det svært.
Hvor det før primært var børn med vægtproblemer, der blev optaget på Julemærkehjemmene, så er det i dag generel mistrivsel, mobning og lavt selvværd, der går igen hos børnene. Forstander på Julemærkehjemmet i Hobro, Lise Claesson, genkender en stigende tendens til, at børn og unge ikke føler sig gode nok, er ensomme og ikke føler, at de er en del af et fællesskab. Børnene kommer fra familier i alle samfundslag og for en del gør det sig gældende, at de helt har opgivet at gå i skole eller har brugt al deres fritid isoleret på deres værelser.
“Noget af det første vi gør, når børnene starter hos os, er at give dem oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Det er et enormt stort ønske blandt børnene at få venner. Vi giver dem oplevelsen af at være vigtige og uundværlige i en gruppe, og at det er et fællesskab, du ikke kan melde dig ud af. Det er nyt for mange, og fællesskabet giver dem livet i øjnene tilbage,” fortæller Lise Claesson.
Med et rullende optag på 12 børn hver 2.-3. uge er det i høj grad børnene selv, der hjælper de nye med at finde plads i fællesskabet. De har mærket, hvordan det føles at lande et nyt og fremmed sted og følt usikkerheden i kroppen. Det er en stor succesoplevelse for børnene pludselig at være den, der kan trøste og tage sig af de andre. At de gør en forskel for et andet menneske og er nogens ven.
Sociale medier gør flere sårbare
Lise Claesson tøver ikke med at lægge en del af skylden for den stigende mistrivsel hos børn og unge på de sociale medier. Her møder børnene glansbilleder og urealistiske idealer at spejle sig i.
“Vi oplever, at de sociale medier fylder meget i børnenes hverdag og giver dem oplevelsen af, at de skal leve op til noget. Når de starter hos os, ser de, at de ikke er den eneste i verden, der ikke er elitegymnast eller lige så klog som Einstein,” siger Lise Claesson, der også oplever, hvordan mobningen er flyttet ind på de sociale medier.
“Før kunne du gå hjem fra skole og få et pusterum fra mobningen, men sådan er det ikke længere. Hos os har børnene kun deres telefoner i 30 minutter om dagen. Det betyder, at de får et realistisk billede af verden og lærer, at der er andet i livet, der har værdi end sociale medier. Når du siger noget, så er der faktisk nogen lige overfor, der reagerer på det. På den måde bliver børnene konfronteret med deres handlinger i fællesskabet.”
Hjælp og støtte til flere i længere tid
For mange er et ophold på et Julemærkehjem det, der skal til for at få dem på fode igen, hvor 70 % af børnene efter et år beskriver, at de har fået et bedre liv og mere overskud. Men i nogle tilfælde oplever Lise Claesson og hendes kolleger, at de godt kunne gøre mere. Et pilotprojekt på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde har gennem fem år undersøgt virkningen af et såkaldt efterværn på ti uger for 60 % af børnene.
“Børnene kommer herfra med et panser, en selvtillid og en viljestyrke til at stå fast ved, at de ikke længere vil finde sig i at blive mobbet, men for nogen har der været så meget imod dem, at de har brug for mere hjælp end det, vi kan tilbyde nu. Det er vores store drøm, at det lykkes at finde de økonomiske midler, så vi kan sætte det i søen.”