Mød 10 børn fra Julemærkehjemmene
Hvert år hjælper Julemærkehjemmene rundt om i Danmark 1.000 børn med at forandre deres liv, give dem bedre trivsel og øget selvværd. Børnene på Julemærkehjemmene kommer med vidt forskellige baggrunde, aldre og grunde til, at de ikke trives, og disse fortællinger sætter vi i år fokus på. Du kan møde ti forskellige børn fra Julemærkehjemmet i Hobro, der ærligt fortæller om, hvordan deres liv har forandret sig under deres ophold.
Lærke, 13 år
”Det bedste ved Julemærkehjemmet er fællesskabet og det her med at holde sammen. F.eks. når vi er nede i motionsrummet, og man har det lidt hårdt, så er der nogen, der står og hepper på en. Så tror man lidt mere på sig selv, og det er bare fantastisk.”
Se Lærkes fortælling
Tais, 14 år
”Før jeg kom på Julemærkehjemmet, var jeg en dreng, der ikke snakkede så meget med de andre. Det er i hvert fald noget, der har ændret sig, efter jeg er kommet her. Når jeg er hjemme i weekenden, er jeg sammen med mine venner hele tiden. De kan godt mærke, at jeg har forandret mig.”
Se Tais' fortælling
Sophia, 13 år
”Den bedste oplevelse på Julemærkehjemmet var at være i Racehall. Jeg så de andre køre først, og jeg tænkte; ”Det kommer jeg aldrig til at indhente”, fordi jeg ikke havde prøvet før. Så jeg blev bange, lidt skræmt af det hele og tænkte: ”Kommer folk nu til at grine af mig?”. Men der var ingen, der grinte af mig, alle syntes bare, at det var fedt, at jeg prøvede så hårdt, jeg kunne.”
Silje, 10 år
”Jeg kan bedre lide at gå i skole heroppe, fordi man ikke bliver drillet lige så meget, og der er en voksen til at hjælpe en, hvis der er noget. Det føles rart at vide, at man kan få hjælp.”
Se Siljes fortælling
Lisa, 11 år
”Der er mange, der har drillet mig, så jeg har haft det svært før. Når folk mobber mig, så bliver jeg ked af det indeni, men udenpå, der griner jeg med på det, fordi… Hvad nu, hvis det er rigtigt? Når man har prøvet det så mange gange, at der bliver sagt de samme ting, så begynder man at tro på det. Så det er ikke godt at blive mobbet.”
Se Lisas fortælling
Mathias, 10 år
”Før jeg kom på Julemærkehjem blev jeg tit træt i kroppen, og jeg kunne ikke være med til de ting, som de andre børn lavede med f.eks. at løbe, fordi jeg blev træt og forpustet, men det føler jeg godt, at jeg kan være med til nu.”
Se Mathias' fortælling
Rasmus, 13 år
”Man bliver venner på en anderledes måde på Julemærkehjemmet, fordi man er sammen, og det ikke er bag ved en skærm. Der er en lille smule skærm heroppe, og vi ser også film engang i mellem, men ellers er det ude på hoppepuden, at vi er sammen. Så man har lært at være sammen på en anden måde, end du måske er vant til hjemmefra.”
Andrea, 12 år
”Derhjemme var jeg meget alene, og det var en god idé at komme på Julemærkehjem, fordi så kunne jeg være sammen med folk. Men jeg kan alligevel godt mærke, at jeg kan få brug for at gå op på værelset for at slappe lidt af. Der er mange mennesker her, hvilket er rigtig hyggeligt, men jeg kan også blive træt i hovedet. Så går man bare op på værelset, og det er der plads og tid til.”
Se Andreas fortælling
Anna, 12 år
"Det er dejligt at komme herop, hvor man kan snakke med nogen, som har det samme problem. Jeg var meget indelukket og indadvendt. Jeg snakkede ikke rigtig med fremmede. Jeg snakkede for det meste kun med dem jeg stolede på. Jeg er blevet mere udadvendt – og jeg har lært at være mere sammen med mine venner og lært at følge lidt mere med i skolen."
Se Annas fortælling
Clara, 10 år
”På et Julemærkehjem er man venner med ikke at drille hinanden og ved ikke at lave sjov med hinanden. Man må heller ikke grine af hinanden. Kun hvis en person griner, så må man gerne grine med.”
Se Claras fortælling
