Et ophold der gav et barn smilet tilbage
Mere end et år efter, at Daniel forlod Julemærkehjemmet i Hobro, fortsætter hans positive udvikling med fuld kraft. Han kalder sig selv et helt nyt menneske og tøver ikke med at beskrive opholdet, som det vigtigste, der er sket i hans liv.
”Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt have svært ved at forstå det helt. Du kigger på dig selv og tænker: Var det virkelig mig? Var det sådan, jeg var?”
Daniel fra Aarhus, der sidste år delte sin stærke fortælling i kampagnen ”Giv et barn smilet tilbage”, har svært ved helt at rumme, hvor meget han har udviklet sig. Fra en stille dreng i mistrivsel, der gemte sig bag computeren på værelset, isolerede sig fra vennerne og trøstespiste, til en sund, ung mand, fuld af appetit på livet og altid omgivet af venner.
Både hans venner og hans familie kan mærke forskellen, og selvom det var en nervøs Daniel, der vendte retur til klassen efter sit ophold på Julemærkehjemmet, så tog hans gamle venner imod ham med åbne arme.
”De var så’n helt: Wow, Daniel! Du har fået en helt ny personlighed, du har virkelig forandret dig meget,” fortæller Daniel med stolthed i stemmen. Men selvom velkomsten var varm, var det alligevel svært for ham at finde ind i fællesskabet igen.
”Du kommer tilbage, og du er en helt ny person. Det var mærkeligt at skulle vænne sig til,” forklarer Daniel, der giver vennerne i klassen æren for, at det lykkedes ham at blive en del af fællesskabet igen.
”Mine venner har været virkelig gode til at hjælpe mig og invitere mig ind. Både fordi de ved, hvordan jeg havde det tidligere, men også kunne se, hvordan det var at komme tilbage. Mine venner betyder alt for mig. Jeg havde ikke kunnet gøre det uden dem.”
Daniels historie og udvikling er langt fra unik, og hans pædagoger fra Julemærkehjemmet i Hobro fremhæver ham som det gode eksempel, hvordan et ophold på et Julemærkehjem kan forandre et barns liv til det bedre. For Daniel betød opholdet en fornyet tro på sig selv og ikke mindst redskaber til at håndtere de ting, som før fik ham til at isolere sig fra fællesskabet.
”Jeg er blevet bedre til at styre mine frustrationer. Hvis jeg bliver sur på nogen, så forklarer jeg, hvorfor jeg bliver sur og spørger, om vi ikke kan droppe at være uvenner. Jeg gider ikke konflikten,” fortæller Daniel.