×
Vi leverer dine varer inden weekenden, når du bestiller før onsdag kl. 14

Blomsterløg

Tulipaner

Tulipaner er løgvækster, der står med smukke, farvestrålende blomster om foråret. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas blomsterløg online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

 

Tulipaner i haven

Tulipaner er løgvækster, der står med smukke, farvestrålende blomster om foråret. Tulipaner er en lang række blomstrende løgvækster, der alle har det til fælles, at de hvert forår forskønner havens bede og krukker med deres smukke og farvestrålende blomster.

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af tulipaner - lige fra de klassiske, triumph-tulipaner, over de romantiske, pæontulipaner, til de elegante, liljeblomstrende tulipaner.

Se udvalget af græsfrø, blomsterløg og frø her.

 

Løgplanten, der kommer fra Tyrkiet og er symbol på Holland

Tulipan, Tulipa, er en slægt af løgplanter i liljefamilien. Tulipanen menes oprindeligt at stamme fra Tyrkiet, hvor man følte, at tulipanblomsten havde lighed med hovedklædet “turban”. Derfor blev planten opkaldt efter det tyrkiske ord for turban, ”tülbent”.

Tulipanen er i dag nationalblomst i Tyrkiet, men siger man ”tulipan”, tænker de fleste nok på Holland, fordi Holland er verdens største producentland af tulipaner. Faktisk står Holland for 80 procent af verdens tulipanproduktion, og produktionen udgør en vigtig del af Hollands eksportindtjening.

Tulipanerne eksporteres til det meste af Europa, herunder Danmark, hvor tulipanen er den ubestridt mest populære løgplante.

 

Mange tusind slags havetulipaner

Det menes, at man allerede før år 1000 begyndte at krydse og forædle de vilde tulipanarter, og forædlingsarbejdet foregår stadig i dag. I dag findes der over 4.000 tulipansorter, og der kommer hele tiden nye til.

De forædlede tulipaner kaldes undertiden ”havetulipaner”, eller Tulipa gesneriana, som er den botaniske fællesbetegnelse for de fremdyrkede tulipaner.

Læs her om tulipanernes karakteristika.

 

Europa får øjnene op for tulipanen

Tulipanen blev indført i Europa i 1500-tallet, hvor den i starten var en meget kostbar løgplante, som kun de allerrigeste havde råd til. Man mener faktisk, at ét enkelt tulipanløg i 1500-tallet havde samme værdi som et hus.

Tulipanløgenes høje værdi fik hurtigt mange til at interesse sig for dyrkningen af tulipaner, og særligt i Holland havde de succes med dyrkningen.

Efterhånden som forædlingen og masseproduktionen af tulipanløg tog fart, blev tulipanen gradvist mere almindelig og udbredt også blandt ”jævne” folk. I begyndelsen af 1600-tallet udkom den første bog, der beskriver verdens tulipanarter.

 

Tulipanens naturlige klima

I sit naturlige udbredelsesområde gror tulipanen i steppelandskab og -klima; det vil sige, at den gror i en relativt tør jord, og er vant til et klima, der byder på høj fugtighed forår og efterår, varme og tørke om sommeren og frost og kulde om vinteren.

Tulipanen er altså vant til et klima som langt hen af vejen minder om det danske, og derfor er de fleste tulipanarter og –sorter også nemme at dyrke i Danmark.

 

Tulipaner fra løg

Tulipanløg formerer sig ved at danne sideløg. Det tager seks år fra tulipanen danner et frø, til det frø er klar til at blomstre. Derfor er det meget sjældent, at nogen kaster sig ud i at dyrke tulipaner fra frø. Vi lader producenterne om at varetage den proces og køber i stedet tulipanløg, som er klar til at blomstre.

Få gode råd til plantning og pasning af tulipaner.

 

Tulipanens symbolik

Rosen er det helt store, internationale symbol på kærlighed, men i mange kulturer symboliserer tulipanen faktisk også kærlighed. Mere specifikt symboliserer en gul tulipan håbløs kærlighed, mens en rød tulipan er en kærlighedserklæring.

 

Tulipanens smukke blomstring

Ud fra tulipanløget vokser en høj, slank stængel med lancetformede blade for neden. For enden af stænglen sidder blomsten, som afhængig af art og sort kan fås i forskellige former og alverdens farver; lige fra romantisk snehvid, over friske gule og pinkrosa farver, til dramatisk mørkerød, nærmest sort.

Tulipaner blomstrer afhængig af art og sort fra april til maj. Nogle tulipaner kan finde på at blomstre allerede fra slutningen af marts, og andre tulipaner kan holde blomstringen et stykke ind i juni. De fleste tulipaner blomstrer dog i april - maj.

Populære produkter i denne kategori

Få inspiration og gode råd

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Forudbestilling

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Forudbestilling

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden