×
Vi leverer dine varer inden weekenden, når du bestiller før onsdag kl. 14

Frugtbuske

Solbærbuske

Solbær er en løvfældende busk med skinnende og sorte bær. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas spiselige bær og planter online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

 

Solbær i haven

Solbær, Ribes nigrum, er en løvfældende busk, som bliver 100 - 200 cm høj. Om sommeren danner busken skinnende, sorte bær. Bærrene er kuglerunde og har en diameter på op til 10 mm.

Modsat jordbær og hindbær, som meget hurtigt bliver overmodne, kan solbær godt hænge på busken et stykke tid, efter de er modnet. Der er derfor ikke den samme hast forbundet med høsten af solbær.

Solbær er naturligt hjemmehørende flere steder i Europa, herunder også i den danske natur. De fleste kender dog solbærbusken hjemme fra mormors have, hvor den helt sikkert har været en fast bestanddel af nyttehaven. Faktisk menes solbær at være blevet dyrket i Danmark helt tilbage i 1600-tallet.

Se udvalget af solbær her.

 

Gode grunde til at dyrke solbær

Der er flere gode grunde til at plante solbærbuske hjemme i haven. For det første har solbær utroligt mange anvendelsesmuligheder. En anden fordel ved solbærbuske er, at de ikke er særligt fordringsfulde.

Busken kræver faktisk ikke andet end en solrig placering for at danne et væld af bær. Selv den mest dovne eller uerfarne havemand vil derfor kunne få succes med solbærbuske. En sidste god grund til at dyrke sine egne solbær er, at solbær er meget dyre at købe i butikkerne og ofte også svære at opstøve.

Da solbærbuske hverken kræver vanding eller gødning, er det faktisk ganske gratis at dyrke sine egne solbær hjemme i haven. Få tips til dyrkning af frugtbuske i haven.

 

Brug af solbær

Solbær har en sød smag og kan sagtens spises rå. Som oftest bruges bærrene dog i stedet til saft. Ingen andre bær laver så velsmagende og smuk en saft som solbær. Bærrene kan også bruges til marmelade, kryddersnaps og likør, som den franske crème de cassis.

Solbær har et meget højt indhold af C-vitamin og antioxidanter, og de er derfor gode som et immunforsvarsstyrkende kosttilskud. Plant solbær sammen med ribs for en klassisk kombination.

 

Solbærbuske af højeste kvalitet

Vores solbærbuske dyrkes og udvælges alle efter de strengeste kvalitetsprincipper. Når vi udvælger frugtbuskene prioriterer vi blandt andet, at busken har et stærkt rodnet, en kraftig grenstruktur og sunde skudspidser. Vi kalder det GroBedre, og det er din garanti for altid at få en solbærbusk af den bedste gartnerkvalitet, når du handler ved os.

Skulle din solbærbusk indkøbt ved Plantorama mod forventning ikke vækste det første år efter plantning, er frugtbuske omfattet af vores GroGaranti på flerårige haveplanter. Du har hermed mulighed for at få din busk ombyttet til en ny eller få pengene tilbage. Garantien gælder ikke ved frost- eller udtørringsskader.

 

Sorter af solbær

Der findes mange sorter af solbær, og de har alle forskellige smagsegenskaber. Hos Plantorama forhandler vi udelukkende solbærsorter, som er gennemprøvede, og du behøver derfor ikke være bange for at eksperimentere med vores sortsudvalg. Nedenfor kan du læse mere om de to mest udbredte sorter af solbær i de danske haver.

 

’Titania’

’Titania’ danner store, velsmagende bær med en tynd skal, som gør dem meget velegnet til at spise rå. Bærrene er klar til høst i juli, og udbyttet er stabilt og meget stort. ’Titania’ udmærker sig ved at være en meget sund og sygdomsresistent sort. Netop fordi sorten er så stærk, anbefales den til økologisk dyrkning.

 

’Big Ben’

’Big Ben’ er en ny solbærsort, som er kendetegnet ved sine meget store bær, som er mindst 50% større end andre sorter af solbær. På trods af bærrenes store størrelse mangler de ikke smag. Faktisk hører ’Big Ben’-sortens bær til blandt de mest aromatiske solbær. Bærrene er høstmodne i juli, og udbyttet er meget stabilt fra år til år.

 

Bestøvning af solbær

Mange frugtbuske har brug for fremmedbestøvning for at danne bær. Dette er imidlertid ikke tilfældet med solbærbuske. Solbærbuske er nemlig selvbestøvende. Du behøver derfor ikke bekymre dig om at skulle have flere solbærbuske for at opnå frugtsætning.

Hos Plantorama anbefaler vi dog, at du alligevel køber to solbærbuske af forskellige sorter, for på den måde at kunne nyde sorternes forskellige smagsegenskaber. Ved at vælge to sorter med forskellige høsttidspunkter kan du desuden forlænge solbærsæsonen.

Populære produkter i denne kategori

Få inspiration og gode råd

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Forudbestilling

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Forudbestilling

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden