
Haveredskaber
Et espalier er en tremmekonstruktion, som slyngplanter og frugttræer kan vokse op ad. Ved at give planterne et underlag som de nemt kan sno sig op ad, sikrer du slyngplanterne de rette vækstbetingelser. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af espalier i forskellige størrelser og former.
Et espalier er et tremmeværk, som bruges som vokseunderlag for slyngplanter. Slyngplanter har små "fangarme", som de slynger omkring genstande for at vokse op ad dem. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af espalierer - både kvadratiske, buede, vifteformede og i form som en obelisk. Uanset formen har de det tilfælles, at de danner det perfekte vokseunderlag for slyngplanter.
Et espalier kan enten være fritstående eller monteres på murværk. Uanset hvilken af de modeller man vælger, skal espalieret bruges udendørs og derfor skal det være udført i materialer, der kan holde til udendørs brug.
Hos Plantorama forhandler vi udelukkende espalierer i en slidstærk kvalitet, som ikke ruster eller bliver mærket af vind og vejr. Espaliererne har desuden en robust form, som ikke bøjer af slyngplanternes vægt.
Selvom at slyngplanternes "fangarme" ser skrøbelige ud, er de faktisk bomstærke og viljefaste. En slyngplante vil altid finde noget at vokse op ad og hvis man ikke giver den et underlag, som den gerne må slynge sig omkring, eksempelvis et espalier, risikerer man, at de små "fangarme" laver huller i murværk eller kvæler de andre planter.
Et espalier giver slyngplanterne et vokseunderlag, som de kan sno sig om, lige så tosset de vil. Med et espalier kan du dermed undgå, at slyngplanternes flotte vækst ødelægger andre elementer.
Et espalier med frodige slyngplanter er altid et flot syn. Et espalier har desuden den fordel, at det giver en vertikal vokseplads. I en tid hvor flere og flere flytter til byen, men stadig gerne vil have noget grønt at kigge på, er "den vertikale have" et hit.
Når man ikke har mange kvadratmeter at gøre godt med, må man tænke kreativt - og det er her, at vertikale voksepladser, som espalieret, kommer ind i billedet. Selv på en lille balkon kan du med et espalier give dig selv en frodig, vertikal have.
Der findes mange prydplanter, som har en flot, kravlende vækstform. Den mest populære slyngplante herhjemme er clematis, som er kendetegnet ved at være nøjsom og nem at passe, samtidig med at den altid er garant for en lang og rig blomstring i de flotteste farver.
Derudover er efeu også en meget populær stedsegrøn slyngplante. Slyngroser og klatrehortensia er er også meget velegnede til espalier. Udover prydplanterne findes der også nytteplanter, som eksempelvis brombær og vinplanter, som egner sig godt til espalier.
Har du brug for vejledning omkring, hvilket espalier du bør vælge til din slyngplante, kan du besøge den nærmeste Plantorama.
Vores dygtige, faguddannede personale ved alt om de forskellige slyngplanters vækstform og -krav og kan derfor nemt vejlede dig omkring valg af espalier. Du finder også tips og tricks til havens klatreplanter i vores guide.
Indløst gavekort
Ugyldigt gavekort