{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Foder

Ligesom alle andre dyr har høns særlige næringsbehov, der skal opfyldes gennem kosten. Derfor er det vigtigt, at de får et foder, der er sammensat særligt til høns. For at kunne imødekomme hønsenes særlige foderbehov har vi hos Plantorama et stort udvalg af hønsefoder, æglægningsfoder og kyllingefoder.

DYR

Hønsefoder

Foder til høns

Hos Plantorama finder du alt indenfor hønsefoder: hønsefoder, skaller, korn, æglægningsfoder og kyllingefoder. Hos os finder du altså alt, du har brug for, når du vil fodre dine høns. Fælles for vores foderprodukter indenfor denne kategori er deres høje kvalitet og funktionalitet.

Hønsefoder

Høns har brug for en afbalanceret kost med både et solidt grundfoder og korn (helst byg eller hvede) samt skaller til æglæggende høns. Grundfoderet og korn sikrer hønsene de næringsstoffer, de har brug for, mens skallerne sikrer, at de æglæggende høns producerer fine æg med en hård skal. Korn og grundfoder skal doseres i forholdet 1:2. I naturen lever høns af bær, frugt, grønne planter og frø og netop derfor vil de også meget gerne have rigeligt af disse ved siden af grundfoderet og korn. Selvom høns primært er planteædere, vil de også gerne have suppleret kosten med regnorme, snegle eller larver. Høns kan få en hel dag til at gå med at spise, men man behøver ikke være bange for at overfodre. Høns stopper nemlig selv med at spise, når de er mætte.

Æglægningsfoder

Æglægningsfoder er et særligt tilskud til høns, der lægger æg. Æglægningsfoder har blandt andet et højt indhold af protein, hvilket er behjælpelig til en effektiv æglægning. Får dine høns et særligt æglægningsfoder, er det ikke nødvendigt at supplere med skaller.

Kyllingefoder

Ligesom at man kan få specielt foder til æglæggende høns, kan man også få et foder, der er særligt sammensat for at imødekomme kyllingers næringsbehov. Dette foder sikrer, at kyllingen udvikler en flot fjerpragt og desuden holder sig sund og rask.