{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}

Sådan returnerer og reklamerer du

Hvis du har fortrudt købet af en vare, kan du nemt anmelde din fortrydelse ved at udfylde formularen nedenfor. Herefter skal du sende varen retur til os eller aflevere varen til et Plantorama center uden unødig forsinkelse og senest 90 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan læse mere om betingelserne for fortrydelse og reklamation her

 

Varer købt i center eller som Klik & Hent

Fortryder du et køb foretaget i center eller som Klik & Hent, skal du henvende dig i dit nærmeste Plantorama center. Husk at medbringe gyldig bon, faktura eller ordrebekræftelse — dette er et krav for at gøre fortrydelsesretten gældende.

Varer købt som Klik & Få leveret

Du kan returnere dine varer på to måder:

Udfyld en returseddel, vedlæg den varen og kontakt kundeservice for at aftale afhentning. Bemærk at du selv betaler for returfragt. Vælger du Plantoramas afhentningsservice, koster det det samme som din oprindelige levering — dog minimum 69 kr. Beløbet fratrækkes din tilbagebetaling ved kreditering.

Sådan gør du: 

  • Print og udfyld retursedlen her. 
  • Kontakt kundeservice og oplys at du ønsker at returnere — du modtager herefter besked om afhentningsdato. 
  • Placér den udfyldte returseddel ved varen og stil den frem, så chaufføren kan afhente den. 

Du kan også aflevere varen direkte i dit nærmeste Plantorama center. Medbring varen samt din faktura, som du har modtaget på mail. 

 

Produkter der ikke kan returneres

Der er visse produkter købt i Plantorama og på Plantorama.dk som aldrig kan returneres. Det gælder:

  • Levende dyr og fisk mv.
  • Blomster og planter (her har vi i stedet GroGaranti på en række planter - læs mere her).
  • Fødevarer (dog kan vin, spiritus samt sodavand og øl returneres i 30 dage fra købsdatoen, såfremt flasker/dåser er fulde og intakte).
  • Medicin fx loppemidler

  • Special varer fx udfyldte hundetegn og havedamsfolie

 

 

Reklamation

Hos Plantorama er kvalitet i fokus, men hvis du mod forventning skulle opleve fejl eller mangler ved en vare, er dit køb omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne, og du har 24 måneders reklamationsret*.

Med mindre andet er aftalt, ydes erhvervsdrivende alene 12 måneders reklamationsret, idet reklamation skal ske straks efter en fejl eller mangel konstateres.

*For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare, herunder foder, dyr, stueplanter, sommerblomster, varer fra Madværkstedet o. lign. Da det er varer, der ikke er omfattet af købelovens bestemmelser for reklamation, vil reklamationen håndteres og vurderes i forhold til behandling/udseende af den konkrete vare.

 

Varer købt i center eller som Klik & Hent

Er den vare, du ønsker at reklamere over, købt i et af vores centre eller som Klik & Hent, skal du rette henvendelse til dit nærmeste Plantorama center. Du kan kun gøre brug af reklamationsretten, hvis du i forbindelse hermed kan fremvise gyldig bon eller faktura/ordrebekræftelse.

 

Varer købt som Klik & Få leveret

Er den vare, du ønsker at reklamere over, købt i vores webshop som Klik & Få leveret gælder følgende:

  • Reklamationsværdi over 500 kr

Har du en reklamation, hvis samlede værdi overstiger 500 kr., bedes du returnere varen til os. Det gør du ved at udfylde en returseddel, som kan printes her

Placér retursedlen ved den vare, der skal returneres. Herefter kontakter du kundeservice her og oplyser, at du ønsker at returnere en vare ifm. reklamation – så arrangerer vi returafhentningen for dig. 

Vores tilbud om afhentning er fragtfri ved reklamationer over 500 kr., når blot du benytter vores returseddel, og reklamationen er berettiget.

  • Reklamationsværdi under 500 kr

Har du en reklamation, hvis samlede værdi er under 500 kr., bedes du kontakte os direkte via vores kontaktformular her. I formularen vedhæftes billede(r) samt beskrivelse af varens fejl. Du vil herefter blive kontaktet af vores kundeservice.

*Bemærk venligst , at du bedes kontakte os, så snart du opdager fejlen. På den måde kan vi hurtigst muligt tilbyde en løsning på baggrund af dine informationer.

 

Reklamation på utøj i planter

Utøj på planter kan forekomme som en naturlig del af plantelivet og afhænger ofte af vejr, placering og forholdene i haven og i hjemmet. Da forekomst af utøj opstår som en del af naturens samspil og ikke er et udtryk for en fejl ved selve planten, giver det som udgangspunkt ikke grundlag for reklamation.

Reglerne for hvordan planterne behandles er endvidere blevet skærpet over de seneste år, og udvalget af midler, der må benyttes, er derfor mere begrænset end tidligere. Mange af de mere skrappe produkter findes ikke længere, og der sælges typisk ikke koncentrater i samme grad. I stedet er løsningerne ofte mere skånsomme og udviklet med hensyn til miljø og nyttedyr, når de bruges korrekt.

Vi anbefaler derfor at benytte vores produkter til bekæmpelse.

 

Reklamation på havekrukker i forbindelse med frost

Plantoramas havekrukker er frostsikre og kan tåle at stå ude hele vinteren, forudsat at de anbefalede forholdsregler følges.

Dette indebærer, at krukken tilplantes med et drænlag på 5-10 cm i form af vækst-ler eller Leca, samt at den tilplantede krukke skal hæves fra jorden med f.eks. krukkefødder. Brug af underfad frarådes. Tømmes krukken for planter i vinterperioden, skal den også tømmes for jord og gerne opbevares vendt på hovedet. Krukken skal desuden placeres under halvtag eller anden overdækning og vandes sparsomt gennem vinteren. For at undgå skader er det også vigtigt, at krukken ikke udsættes for stød eller slag.

Eventuelle frostskader eller øvrige skader, der opstår som følge af manglende overholdelse af disse forholdsregler, er ikke omfattet af reklamationsretten.

 

Grogaranti

Haveplanter, der er omfattet af garantien, er her på hjemmesiden samt på plantens etikette i centeret, mærket med 5 års GroGaranti-mærket. GroGarantien gælder fra købstidspunktet.

Planter, der ikke vækster som forventet inden for de første fem år, er dækket af garantien. Ved reklamation vedr. GroGaranti henviser vi til ovenstående reklamationsregler.

Planter, der har været udsat for udtørring, frostskader eller fysiske skader samt planter, der er plantet i krukker, er ikke dækket af GroGarantien.


Gavekort

Ved udbetaling af gavekort til kontanter pålægges et gebyr på 25 kr. pr. gavekort.