{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}
Første Plantorama center i Egå set fra parkeringspladsen

Plantorama betyder tusindvis af blomster. At skue ud over dem. Jeg tænker på et panorama, der udvider horisonten.

– Søren Vang Christensen om Plantoramas navnebetydning



En dansk familieejet virksomhed med rødder i gartnerfaget

 

Plantorama er et dansk familieforetagende, grundlagt af Søren Vang Christensen, der er femte generation i rækken af gartnere. Det hele startede i 1987 på Skæring Skolevej i Egå, og siden har Plantorama vokset sig til det, vi kender i dag – med 16 havecentre i hele Danmark fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland.

I begyndelsen var Plantorama særligt kendt for salg af potteplanter,  men som tiden gik, blev forretningen større og større – både i forhold til centre og i sortiment.

I dag spænder sortimentet bredt, med alt til haveliv og boligliv – fra have- og stueplanter til jord, gødning og haveudstyr samt et bredt udvalg af krukker, potter og dekorationer til både inde og ude.

Samtidig er konceptet blevet udvidet med dyrecentre, hvor gæster kan finde alt fra akvariefisk og foder til gnavere og kaniner.

Med fokus på kvalitet, inspiration og faglig rådgivning af gartnere er Plantorama i dag Danmarks største havecenterkæde – og stadig drevet af samme passion for at dyrke det gode liv.

  

 

Lær Plantorama at kende

I 1941 flyttede Konrad Christensen, far til Søren Vang Christensen, sit gartneri til Skæring Skolevej i Egå og gav det navnet Skærgården. Her begyndte familiens mangeårige gartnertradition for alvor at tage form – et fundament, som senere skulle vokse sig langt større.

Flere årtier senere, i 1987, slog brødrene Søren og Steen Vang Christensen dørene op for det første Plantorama-center i Egå – dengang som en naturlig forlængelse af Gartneriet Skærgården. Det lille plantecenter udviklede sig dog hurtigt til noget helt særligt. 

I 1991 åbnede det andet Plantorama-center i Paderup nær Randers, og siden da er kæden vokset støt. I dag tæller Plantorama 16 havecentre fordelt over hele Danmark – på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Midt i væksten kom et vigtigt vendepunkt. I 1995 blev Gartneriet Skærgården og Plantorama opdelt i to selvstændige virksomheder. Søren Vang Christensen overtog ejerskabet af Plantorama, mens Steen Vang Christensen fortsatte som ejer af Gartneriet Skærgården. Året efter, i 1996, trådte Peter Vang Christensen, søn af Søren, ind som administrerende direktør af Plantorama. Lederskabet blev delt mellem far og søn.

I 1999 lukkede Gartneriet Skærgården, og Plantorama overtog drivhusene. Dermed begyndte et nyt kapitel i familiens historie – en virksomhed, der i dag drives af sjette generation, Peter Vang Christensen, der viderefører arven med samme passion for at dyrke det gode liv som generationerne før ham.

Se tidslinjen for Plantorama fra 1941 til i dag.

Mere end blot et havecenter

Plantorama er i dag meget mere end blot et havecenter - det er et sted fyldt med oplevelser for hele familien. Her kan børnene besøge Spirestrup – et legeområde for børn, hvor fantasien får frit spil i eventyrlige omgivelser. I mellemtiden kan de voksne nyde en god kop kaffe og delikat bagværk fra Espresso House, som findes i mange af vores centre.

Derudover fører vi dyreliv, så hele familien kan møde alt fra nysgerrige kaniner og søde marsvin til farverige akvariefisk og spændende krybdyr. Det er en oplevelse, der både vækker glæde og nysgerrighed – og som gør et besøg hos Plantorama til noget helt særligt.

Hvert center afholder også lokale events i løbet af året – fra hyggelige workshops og planteinspiration til sæsonaktiviteter for børn og voksne. Dermed er der altid noget nyt at opleve, uanset hvornår du besøger os.

 

Julemarked i Plantorama - en tradition fyldt med magi

Når efteråret går på hæld, forvandles Plantorama til et stemningsfuldt juleunivers. Fra oktober åbner vi dørene til vores fortryllende julemarked, hvor du kan opleve alt fra julebyer, nisselandskaber og juletræsskove til lysende istunneler, mekaniske nisser og smukke juledekorationer i vores centre landet over.

Julemarkedet er for mange familier et højdepunkt – et sted, hvor traditioner dyrkes, og nye minder skabes.

Vores juleunivers er skabt til at inspirere og samle, med nøje udvalgte temaer, idéer til dekorationer og masser af julestemning.

Kig forbi Plantorama og oplev magien, duften og lyset, når julen folder sig ud i alle vores centre.

Et bæredygtigt liv

Hos Plantorama tror vi på, at bæredygtighed handler om mere end miljømærker og grønne valg – det handler om omtanke i alt, hvad vi gør. Fra de produkter, vi udvælger, til den måde vi bygger og driver vores centre på, stræber vi efter at skabe balance mellem natur, mennesker og forretning.

Vi ved, at forandring starter med de valg, vi træffer hver dag – både som virksomhed og som mennesker. Derfor arbejder vi målrettet med løsninger, der gavner både miljøet og vores gæster. Vi ønsker at inspirere til et grønnere liv, hvor naturen får plads til at trives, og hvor bæredygtighed bliver en naturlig del af hverdagen.

Vores indsats tager udgangspunkt i tre områder, der tilsammen danner fundamentet for et mere ansvarligt Plantorama:

  • Vores produkter, hvor vi vælger med omtanke og støtter biodiversiteten.
  • Vores bygninger, hvor vi tænker grønt i både konstruktion og drift.
  • Vores sociale ansvarlighed, hvor vi sætter fokus på fællesskab, trivsel og udvikling.

Sammen med vores gæster vil vi dyrke det gode liv.

 

Hos Plantorama finder du alt til:

Plantorama gennem tiden

Den 1. november 1941 flyttede gartner Konrad Vang Christensen sit produktionsgartneri fra markerne på Randersvej ved Aarhus Nord til Skæring Skolevej i Egå og gav det navnet Skærgården.
I april 1942 blev Konrad Vang Christensen gift med Asta Thorsen, der var ansat som kassepige hos blomsterhandler Abel på Store Torv i Aarhus. Sammen opbyggede de produktionsgartneriet Skærgården. Det var hårdt arbejde fra morgen til aften og de første år med folk på kost. Der blev dyrket grøntsager, blomkål og løgblomster på friland. Tomater, agurker og freesia blev dyrket i drivhuse.
Den 1. april kom Søren Vang Christensen i gartnerlære hos sin far på Skærgården. Et halvt år senere drog han til England og året efter til Tyskland for at blive inspireret.
Søren Vang Christensen blev ansat som færdiguddannet gartner i forældrenes gartneri.
Den 1. april slog brødrene Søren og Steen Vang Christensen dørene op for det første Plantorama-center i Egå, og det var i den første tid en del af produktionsgartneriet Skærgården.
I 1991 i Paderup, nær Randers, åbnes det andet Plantorama-center.
I marts 1994 blev Plantorama Randers kåret som månedens butik af Ugebladet Randers. I august samme år var Randers vært for en kongres for 350 internationale havecenterejere fra hele verden.
Den 1. januar 1995 blev Gartneriet Skærgården og Plantorama delt i to selvstændige virksomheder. Søren Vang Christensen blev ejer af Plantorama. Steen Vang Christensen blev ejer af Gartneriet Skærgården.
Den 1. januar 1996 skete et generationsskifte i Plantorama, og Peter Vang Christensen overtog posten som administrerende direktør. Lederskabet deltes mellem Søren og Peter. Plantorama Grenå blev en realitet da et mindre havecenter blev opkøbt.
Plantorama Tranbjerg åbnede.
Den 1. oktober 1999 lukkede Gartneriet Skærgården efter 58 års eksistens, og Plantorama overtog de 3.000 m² drivhuse. Jorden omkring gartneriet blev solgt, og der blev opført et boligområde. 

 

I Tranbjerg lukkede man centret da det ikke passede til størrelsen i Plantoramas koncept.

Plantorama Viborg slog dørene op midt i byens centerområde. I dag råder centret over næsten 4.500 m².
Plantorama Grenå lukkede og en medarbejder købte havecentret.
I 2004 blev Plantorama-konceptet udvidet til Vejle, hvor der blev åbnet et center på 6.000 m².
Efter at have etableret Plantorama-centre i de fleste større byer i Jylland blev det besluttet, at det var på tide at indtage Fyn. I 2006 åbnede Plantorama Odense med et center på knap 6.800 m². 
Efter at have åbnet Plantorama centre i alle større byer i det midt- og østlige Jylland og på Fyn, kom turen i 2007 til Aalborg.
Efter at have åbnet centre i Nord-, Øst- og Midtjylland kom turen til Sønderjylland. I 2009 åbnede Plantorama Sønderborg. 

 

Plantoramas grundlægger, Søren Vang Christensen, kunne fejre 50-års jubilæum som gartner.

Med sine 10.000 m² åbnede Plantorama Hillerød som det hidtil største havecenter i Norden. Havecentret fik som det første Plantorama-center café - først Baresso siden Espresso House.
Plantorama åbnede i Vallensbæk.
Plantorama opkøbte et ældre center på Amager og kom endnu tættere på hovedstaden. Plantorama Horsens slog dørene op.
Den 1. marts åbnede Plantorama Egå i nye lokaler, mens det oprindelige center lukkede ned.
Plantorama åbner Skandinaviens største havecenter i Tilst på 12.000 m² og i Hørsholm på 8.800m².

Plantorama Randers udvidede i 2022 centret med en ny, overdækket planteskole på 2.200 m². Samtidig udvidede Plantorama Viborg med et overdækket udendørsareal på 1.400 m².

Der blev investeret i bæredygtige løsninger som solceller og regnvandsopsamling.

Den 10. marts åbner Plantorama Taastrup med landets største have- og oplevelsescenter.
Den 1. marts 2024 åbner Plantorama Silkeborg, med overtagelse af Korsbakkes Planteskole.