{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Hundetøj

Find hundetøj til enhver sæson her - fra varme jakker, bløde sweatre eller LED-lygter for ekstra synlighed på gåturen.

Hunde

Tøj til hunde

Hundetøj beskytter hunden mod kulden. Særligt mindre og gigtramte hunde har gavn af en jakke eller et dækken, da de er ekstra udsatte for vinterens kulde, is og sne. Hos Plantorama finder du et stort udvalg af tøj til hunde.

Hundetøj er ikke kun til pynt

Det er ikke sjovt at fryse, heller ikke for hunden. Du kan gøre din hund en tjeneste og pakke den godt og fornuftigt ind, når det er koldt ude. Ud over at vejret kan blive koldt, fylder vi også vores gader med grus og salt, som er hårdt for hundepoterne.

Her kan du vælge at beskytte din hunds poter med enten potevoks eller sko. Vi har også meget andet hos Plantorama. Tøj til hunde er sjældent udelukkende kun til pynt.
Se udvalget af artikler til pleje og hygiejne.

Tamhundene nedstammer nok fra ulven, men efter flere årtusinders avl, ser mange tamhundes pels helt anderledes ud. 

Hundepelsens opbygning

Ulven har stride dækhår, og under dem bløde uldhår der holder dem varme. Tamhundenes pels ser ikke altid lige sådan ud.

Specielt hunde uden væsentlig underuld kan få det ganske koldt om vinteren, samt mindre hunde der bare i kraft af højden er tættere på sne og is.

Specielt gigtramte hunde kan man også gøre en tjeneste i køligt vejr med et foret dækken, da de er meget følsomme overfor kulde.

Læs også: Råd og vejledning om hunde og vinter

Beskyttelse af hundepoterne

Vinteren er ikke kun hård for hundenes pels, men også for deres poter. Gader dækket af grus og vejsalt kan irritere og skade deres trædepuder. For at beskytte hundens poter kan du anvende potevoks, som lægger et beskyttende lag over poterne og holder dem bløde og fri for sprækker. Alternativt findes der sko og sokker, der kan beskytte mod både kulde og skarpe overflader.

Læs også: Lær hunden at gå pænt i snor

Udvalg af dækkener og jakker

Plantorama tilbyder et bredt udvalg af hundetøj i flere forskellige materialer og modeller, der passer til både funktionalitet og stil. Sortimentet inkluderer refleksveste, vind- og regndækkener, og vinterdækkener foret med fleece for ekstra varme.

Vi tilbyder også løbetidsbukser og praktisk hverdagstøj til hunden. Mange af disse dækkener er designet til at være nemme at tage af og på og har praktiske lukninger, såsom velcro, så de sidder sikkert og komfortabelt.
Se også udvalget af hundehalsbånd og liner.

Lygter og reflekser til halsbånd

Når dagene bliver mørkere, er det ekstra vigtigt at sikre, at din hund er synlig på gåturene. Lygter og reflekser, der kan fastgøres til hundens halsbånd eller sele, gør det lettere for både bilister og fodgængere at se din hund.

Lygter kan enten lyse konstant eller blinke, så de tiltrækker ekstra opmærksomhed, hvilket gør gåturene mere sikre i morgentimerne og om aftenen. Reflekserne er også en effektiv og let løsning, og hos Plantorama finder du et udvalg af halsbånd, seler og dækkener med indbyggede reflekser, der hjælper med at holde din hund synlig og sikker.
Se også udvalget af hundeseler.

Regnjakker og funktionelt hundetøj

Regnjakker til hunde er lavet af vand- og vindtæt materiale, som samtidig er åndbart og slidstærkt. Plantoramas regnjakker har smarte detaljer som reflekser, der øger synligheden, samt velcrolukninger for nem påtagning. Disse jakker findes i flere farver og størrelser, så du nemt kan finde den perfekte pasform til din hund, uanset race og størrelse.

Det brede udvalg af størrelser fra XX-small til XX-large sikrer, at både små og store hunde kan få glæde af beskyttelse mod vind og vejr.

Plantorama fokuserer på at levere tøj til hunde, som er både funktionelt og komfortabelt, så du og din hund kan nyde gåturene uanset vejret.

Læs også: 4 gode råd til at undgå flåter