Grøntsagsplanter

Læggekartofler

Læggekartofler giver helt særligt velsmagende, hjemmeavlede kartofler. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas spiselige bær og planter online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 190.000 andre

Gode råd til den spiselige have

Følg os på Instagram #Plantorama

Find inspiration til din bolig

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper dig med alt til haven

Kinesisk blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', er den mest brugte i danske haver. Den er robust, hårdfør og meget blomstervillig. Blomstrer med 25 cm lange duftende og blåviolette blomsterklaser. 

Japansk blåregn, Wisteria brachybotrys 'Iko Yama Fuj', har kompakte blomsterklaser på 15-20 cm, hvor de enkelte blomster bliver meget store. Har store mørkeblå og lilla blomsterknopper.

Efteråret er klart det bedste tidspunkt at udplante æbletræer på, men vintermånederne er dog ikke noget problem. Udplanter du i dec-feb, når trærødderne stadig at etablere sig, og træet får en bedre start det følgende forår.

Efter udplantning er det vigtigt, at træet ikke tørster eller mangler næring. Vand i tørre perioder og gød med kompost i et 2-3 cm lag omkring stammen i april. Hold jorden omkring stammen fri for ukrudt og græs de første år.

Læs mere om frugttræer her.

Regnbuelatyrus – Polygala myrtifolia er en plante der stammer fra Sydafrika og som er tilpasset det klima som de har her. Planten er stedsegrøn under disse forhold og er også flerårig hvis planten opbevares under optimale forhold. Med optimale forhold skal det her forstås at lys, luftfugtighed og varme er i balance med hinanden. Det skal også bemærkes her at planten har det vanskeligt med at bryde på træagtigt ved og skal derfor ikke beskæres for kraftigt. At de overvintrede blade bliver gule, skyldes som regel ubalance i vækstfaktorerne i forbindelse med plantens overvintring og skal betragtes som et forsvar mod udtørring fra plantens side. Det er uden betydning for plantens videre overlevelse.

Umiddelbart ser dine planter fornuftige ud, men de skal placeres lyst og på en varm plads i haven. Jeg kan ikke se om plantens rødder har lidet overlast i vinter, men hvis dette er tilfældet kan det også påvirke plantens evne til at bryde med nye blade.

Med plantens store prydværdi i forhold til prisen synes jeg det er ærgerligt at fravælge dem, på trods af det kan svigte med overvintringen. Der er ikke mange udplantnings planter der kvitterer med en så lang blomstringstid.

Brug en ren, frisk kompost iblandet 1/3 jord. Få planter trives i ren kompostjord. Vi anbefaler Champost Jordforbedring, som iblandes efter samme princip som komposten. Du kan også lægge et lag med 5-10 cm jordforbedring og blande det i jorden.

Champost har også plantesække, som kan bruges i kapillærkasser eller direkte i havens bede. Husk at supplere med gødning i løbet af vækstsæsonen. Kompost giver jorden god struktur og forbedrer mikroorganismernes vilkår til gavn for plantens rødder og tilvækst.

Du kan sagtens få succes med at dyrke blåbær i krukker. Det er vigtigt, at krukken er stor dvs. mindst 20 liter, og der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Uanset om storfrugtet blåbær plantes i et surbundsbed eller i krukker, er det normalt bedst at plante minimum to forskellige sorter, for at være sikker på god bestøvning og frugtsætning. Dernæst skal du være opmærksom på, at planter i potter hurtigere tørrer ud, så de skal vandes jævnligt, så jorden holdes fugtig.

Brug surbundsjord(rhododendronjord) som dyrkningsjord. Naturligt vokser blåbær i tørvejord, som både er mere sur og har et højere iltindhold end den almindelige havejord. Jorden i krukkerne kan du holde sur ved at gøde med surbundsgødning. 

Tak for din henvendelse. Myrtillocactus geometrizans er en meget robust og sund kaktus der dog ikke må udsættes for frost. Temperaturer over 10 grader anbefales. Vand jævnligt om sommeren men sørg for at potteklumpen er tørret helt op mellem vandingerne. Vintertid skal planterne stort set ikke vandes, dog må planterne ikke blive så tørre at plante begynder at skrumpe ind. Sørg for at potten er rigelig stor eftersom planten normalt vokser kraftigt. Det anbefales at omplante hvert andet år i en veldrænet kaktusjord. Den lyse farve på de nye skud kan skyldes at ny tilvæksten har foregået ved høj temperatur og mangel på lys. Dette retter sig som regel frmadrettet.  Planterne gødes med kaktusgødning. Bemærk, at i øvrigt er Myrtillocactus almindeligt brugt som grundstamme hvis man ønsker at pode og formere en  anden kaktusart/sort.

Stueazalea, Rhododendron simsii, kan godt dyrkes i haven i sommertiden, men den tåler ikke frost. Derfor skal planten tages ind til drivning i efteråret eller overvintres køligt. Herefter kan planten sættes ud til det kommende forår igen.

Vinter: blomstring - vand rigeligt og gød én gang ugentligt, lad stå ved 15°C. Maj: omplant til en lidt større potte. Maj-sep: vækstperiode - vand rigeligt og sørg for næring. Placer lyst uden direkte sol - gerne udendørs. Sep-dec: hvileperiode og knopdannelse - vand moderat og gød ikke, lad stå ved 10°C. Dec-marts: drivning.

Kameliaer ikke glade for at overvintre i en ubeskyttet krukke, når frosten sætter ind. Det hjælper kun mod kortvarig frost, at pakke krukken ind i isoleringsmåtter eller lignende. Rødderne er mere udsat, når planten står i krukke, fordi der kommer frost ind fra siderne.

Hvis du graver krukken ned under terræn i dit drivhus, får rødderne glæde af den varme, der siver op fra jordens indre. Du kan isolere jorden yderligere ved at lægge et lag tør kompost eller tørvestrøelse på jorden over rødderne.  Pas dog på, at planten ikke står i fuld sol i frostvejr Det kan frysetørre bladene, men det klares nemt ved at skygge dem f.eks. med et skyggenet eller fiberdug, som hænges op i drivhuset. Allerbedst er det at overvintre kameliaer i krukker ved 5-10 grader i en udestue. 

Rhododendron  hører til en af de planteslægter som relativt nemt kan flyttes som store planter. Vent til august/september og sørg for at vande planten hyppigt i perioden før flytningen. Ved opgravningen skal der sørges for at jordklumpen er så stor som muligt.  Dette for at få så stor del af rodnettet med som muligt. Ved omplantningen skal der bruges rigeligt med Rhododendronsphagnum  og rigelig vanding efter plantning.

Kartofler til haven

Læggekartofler i haven

Læggekartofler giver helt særligt velsmagende, hjemmeavlede kartofler. Ingen kartofler smager bedre end friskopgravede, hjemmeavlede kartofler - og læggekartofler gør det muligt for dig at dyrke dine egne kartofler hjemme i baghaven.

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af læggekartofler, blandt andet sorterne 'Folva', 'Sava', 'Bintje', 'Hamlet', 'Asparges', 'Jutlandia' og 'Solist'. Vi har desuden et udvalg af økologiske læggekartofler til den økologiske have.

Om kartofler

Kartoffelplanten, Solanum tuberosum, er en planteart i natskyggefamilien, der bliver op til 1 m høj og blomstrer med stjerneformede, hvide eller violette blomster. Det er imidlertid ikke for plantens prydegenskaber, at kartoffelplanten dyrkes.

Faktisk glæder haveejerne sig over, når planten er afblomstret og begynder at visne ned – så er det nemlig ved at være tiden, hvor plantens små knolde, kartoflerne, er klar til at blive høstet.

Kartoflens historie

Kartoflen betragtes af mange som noget ærkedansk, men det er den faktisk ikke. Den kommer ikke fra Danmark – ja, den kommer slet ikke fra Europa. Den kommer derimod helt fra det eksotiske Sydamerika, hvor indianerne havde dyrket den i mange hundrede år, før europæerne i midten af 1500-tallet opdagede kartoffelplanten.

De indførte den i Europa. I kartoflens første tid i Europa blev den anset for at være en delikatesse, men den kom snart til at udgøre en grundlæggende del af europæernes hverdagskost.

Kartoflens sundhedsværdi

De seneste år er kartoflen – sammen med ris og pasta – blevet en spise, som mange undgår, fordi de fejlagtigt tror, at den feder. Ernæringseksperter påpeger imidlertid, at kartoflen er en fedtfattig, fiberrig og mættende kilde til vitaminer og mineraler.

Der er altså ingen grund til at nægte sig selv at spise kartofler. Tværtimod anbefaler ernæringseksperterne, at man spiser 200-250 gram kartofler om dagen og gerne syv dage om ugen.

For de miljøinteresserede er det desuden værd at bemærke, at kartofler hører til de mest miljøvenlige afgrøder. Dels giver kartofler et højt udbytte per kvadratmeter og dels kan kartofler dyrkes hjemme i baghaven og belaster således ikke miljøet med lange transporter.

Hjemmeavlede kartofler

Du kan købe kartofler i alle danske supermarkeder, men ingen kartofler smager bedre end dem, du selv går ud i haven og graver op af jorden.

Derfor foretrækker langt de fleste at avle deres egne kartofler og der findes ikke mange køkkenhaver i Danmark, hvor kartoflen ikke er en fast afgrøde.

Læggekartofler til dyrkning

For at dyrke dine egne kartofler har du brug for læggekartofler. Kartofler, der er tilovers fra husholdningen, kan indeholde skadelige bakterier og det frarådes derfor at bruge disse.

Desuden indeholder kartofler fra supermarkedet ofte en blanding af kartofler og bruger du disse som læggekartofler, kan du altså ikke være sikker på, hvilken sort du får. Du bør i stedet købe certificerede læggekartofler, som er beregnet til dyrkning. 

Læs vores gode råd til dyrkning af kartofler her.

Læggekartofler af den højeste kvalitet

Hos Plantorama forhandler vi udelukkende læggekartofler af den højeste kvalitet. Vores læggekartofler er produceret og udvalgt efter de strengeste kvalitetsprincipper, sådan at du altid får en sund, resistent og stærk læggekartoffel, når du handler ved os.

Vi har desuden et stort udvalg af læggekartofler, sådan at du altid kan finde den sort, der passer til netop dine behov: lige fra de mest dyrkede sorter, såsom ’Folva’ og ’Sava’, over de mere specielle sorter, såsom ’Bintje’ og ’Asparges’, til nye, spændende sorter, såsom ’Exquisa’, ’Princess’ og 'Frieslander'.

Vi har desuden et udvalg af økologiske læggekartofler, sådan at den økologibevidste også kan dyrke sine egne kartofler.

Valg af læggekartofler

Når du skal vælge, hvilken sort læggekartoffel du skal købe, skal du først og fremmest spørge dine smagsløg til råds. Kan du bedst lide faste, fede kartofler eller må de godt være lidt melede og tørre?

Skal de have en kraftig, nøddeagtig smag eller en mild smag? Desuden skal du spørge dig selv om, hvad kartoflerne skal bruges til. Spiser du mange kogte kartofler, skal du bruge dem i kartoffelsalat eller elsker du kartoffelmos?

Når du har afgjort, hvilken smag og konsistens du foretrækker, bør du undersøge, hvilke sorter der gror bedst under de forhold, du kan tilbyde.Du skal også overveje, hvor lang tid kartoflerne skal være i jorden, før de kan høstes.

Man deler kartofler op i tidlige, middeltidlige og sene sorter og disse kategorier henviser altså til, hvor længe kartoflerne er om at blive høstklar. Endelig kan du også skæve til sortens udbytte, som enten kan være lavt, middel eller højt, samt hvor længe holdbarhed, kartoflen har efter opgravning.