{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}
Sensommerens blomster til havekrukken
10. april 2026

Sensommerens planter til havekrukken

Fyld krukken med planter til sensommeren

Efter ferien er slut, har sommerens havekrukker ofte mistet glansen. Derfor er det tid til at plante nye friske planter i krukkerne, så sommerstemningen varer ved længe endnu.

Du kan finde sensommerplanter, som blomstrer kraftigt og frodigt med det samme. I Plantorama finder du et udvalg af planter og blomster, som du kan sammensætte alt efter farve og duft. De kan både sættes i havekrukken og havens bede.

Vi har samlet 10 sensommerplanter, der er velegnet til havekrukken. Se dem her og find inspiration til sensommerhaven.

Se vores udvalg af aktuelle haveplanter

 

Udplantning af sensommerplanter i krukker

Sensommerplanter kan hurtigt forvandle en krukke til et farverigt blikfang, der forlænger havens blomstring ind i efteråret. Ved at plante flere sorter tæt sammen opnår du et rigt og frodigt udtryk med det samme, mens en mere luftig plantning giver plads til, at planterne kan vokse sig store og fylde krukken ud over tid.

Vælg gerne planter, der harmonerer i farve, form og struktur – og som har samme behov for lys, vand og næring. På den måde får du en både smuk og sund sammensætning, der giver et harmonisk udtryk.

Se video: Sådan tilplanter du i havekrukker


Tips til smukke og holdbare krukker i sensommeren

  • Vælg planter, der trives i krukker: Stauder som høstanemone, purpursolhat, asters og sankthansurt er oplagte, fordi de giver farve længe og kan plantes ud i haven bagefter.
  • Giv krukken en god bund: Læg drænmateriale i bunden, så overskydende vand kan løbe fra og rødderne ikke står for vådt.
  • Vand jævnligt – også i sensommeren: Selvom temperaturen falder, har planter i krukker stadig brug for vand.
  • Fjern visne blomster: Klip løbende visne blomster af for at stimulere ny blomstring og holde planterne pæne.
  • Tænk videre end sæsonen: Mange sensommerstauder kan plantes ud i haven, når krukkesæsonen er slut, og blomstre igen næste år.

Sensommerplanter i krukker kan plantes ud i bede

Når krukkesæsonen lakker mod enden, så er det oplagt at give dine sensommerplanter et nyt liv i havens bede. De sensommerplanter som du kan tage fra krukkerne og plante ud i bedene er stauder. Det kunne blandt andet være Høstanemone, Asters, Astilbe, Lampepudsergræs, og Sankthansurt.  

Stauder er nemlig flerårige planter, som ”dør” ned hvert år over jorden, hvorefter de så skyder op igen når vi rammer foråret. Selvom toppen ser død ud, så lever planten altså videre under jorden. På den måde får du glæde af dem i mange sæsoner fremover.

De fleste stauder er fuldt hårdføre og kræver ingen vinterdækning, så du kan nyde dem år efter år. Sommerblomster er derimod etårige og vil gå til, når frosten kommer, så de egner sig ikke til udplantning i bedene.

 

Læs også: 10 efterårsblomster til havekrukker


Sensommerplanter til havekrukken

Sensommeren er en tid, hvor haven stadig kan summe af liv og farver. Med de rette planter kan du forlænge sæsonens blomstring og skabe små oaser af glæde – både for dig selv og for havens bestøvere. Hos Plantorama finder du sensommer planter, der kombinerer skønhed, holdbarhed og nem pleje, så du kan dyrke det gode liv helt ind i efteråret.

Herunder finder du vores udvalgte sensommerfavoritter: 

  • Asters: Denne staude har stjerneformede blomster med en solgul midte. Asters findes i et væld af forskellige farver, og blomstrer fra sensommeren hen på efteråret (august - oktober). Planten foretrækker en fugtig, næringsrig jord og trives i sol og halvskygge. Plant denne i staudebedet eller havekrukken for et farverigt udtryk i haven.
  • Astilbe: Denne staude er kendt for sine elegante, fjerlignende blomsterstande i hvide, rosa eller røde nuancer, der lyser haven op i sensommeren (august - september). Den trives bedst i halvskygge og fugtig jord og er perfekt til krukker eller som bund i staudebede, hvor den kan kombineres med prydgræsser for ekstra struktur. Astilbe er kendt for at være hårdfør, og dermed nem at passe.  
  • Høstanemone: Denne staude er sensommerens blomsterdronning med sine elegante, let svævende blomster i hvide og rosa nuancer. Den trives bedst i halvskygge og skygge og kan brede sig smukt i bedene over årene. Blomstringen strækker sig langt ind i efteråret (august - oktober), og den fungerer perfekt i staudebedet og i store krukker.
  • Sommerfuglebusk: Denne løvfældende prydbusk lever op til sit navn ved at tiltrække et væld af sommerfugle og andre bestøvere med sine duftende, nektarfyldte blomsterklaser. Den blomstrer fra midt på sommeren og ind i sensommeren (juli - september), og findes i farver fra dyb lilla til sart rosa og hvid. Placér den solrigt med lidt luft omkring i en veldrænet jord, og du får et levende, farverigt centrum i haven, der summer af liv.
  • Krysantemum: Denne plante er en af sensommerens mest farverige stjerner med et væld af blomster i varme efterårsnuancer som gul, orange, rød og lilla. Den er ideel til krukker, da den blomstrer helt frem til kulden kommer hen på efteråret. Krysantemum trives bedst på en lys placering, hvor det er en god ide at lægge drænmateriale i bunden af krukken.
  • Krukkehortensia: Krukkehortensia er en klassisk favorit med store, kugleformede blomsterstande i nuancer af blå, rosa, lilla eller hvid. Den blomstrer fra sommer og langt ind i sensommeren (juni - september) og trives bedst i halvskygge og fugtig, næringsrig jord, og kan efter sæsonen plantes ud i haven for at pryde år efter år.

  • Sankthansurt: Denne staude er en sukkulent staude med rødbrune store skærmblomster, der blomstrer i august – oktober. Den er ekstremt nem at passe, hvor den trives i sol og veldrænet jord. Sankthansurten er smuk i krukker for sig selv eller i kombination med andre stauder – og fantastisk i bedet som sensommerens farveforlænger.

  • Purpursolhat: Denne staude er robust og kendt for at have spidse, æggeformede og ru blade. Midten af blomsten er halvkugleformet med stikkende nåle, omgivet af en krans af randeblomster med kronblade der bukker bagud. Purpursolhat blomstrer fra juli – september, og den er særligt god til at tiltrække bier, sommerfugle og andre insekter. Perfekt til både krukker og bede.

  • Lampepudsergræs: Denne staude er en elegant prydgræs, der pryder haven med sine bløde, akslignende blomsterstande, som danser i vinden og fanger sensommerlyset. Den blomstrer fra september - oktober og trives bedst i fuld sol. Brug den i krukker for at skabe højde og struktur, eller plant den i staudebedet for et naturligt, bølgende udtryk, der holder smukt helt ind i vinteren.

  • Syrisk rose: Den Syriske rose er en løvfældende busk, der har store halvfyldte blomster med en mørkere midte i violette og rosa nuancer der giver et eksotisk præg. Blomsterne pryder haven fra juli helt ind i september. Den trives bedst i fuld sol og i veldrænet, næringsrig jord. Dens lange blomstringsperiode gør den til en af sensommerens mest iøjnefaldende prydplanter.

Oftest stillede spørgsmål

Vil du have et fyldigt udtryk med det samme, kan du plante flere tæt sammen. Ønsker du, at de skal vokse sig til over tid, kan du plante færre med lidt afstand.

Stauder kan plantes direkte ud i haven, når krukkesæsonen er slut. Stauder er flerårige planter, der kommer igen år efter år, modsat sommerblomster, som dør, når frosten sætter ind.

Ja, men husk at sommerblomster kun lever én sæson, mens stauder kan plantes ud i haven og komme igen næste år.
Mange sensommerplanter blomstrer fra juli/august og helt ind i september/oktober.