{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}
Plantorama | Få råd til æbletræet i juli

Æblevikler og orm i pærer og blommer

Orm i æbler og frugttræer

Har du prøvet at plukke et æble, en pære eller en blomme og opdage en lille larve inde i frugten? Det kaldes ofte orm i frugt, men der er som regel tale om larver fra en vikler. Vikler er fra familien af sommerfugle, som lægger æg i frugttræerne, og når æggene klækker, kan larverne bore sig ind i frugten.

Mange opdager først problemet, når frugterne begynder at modne hen på sommeren. Men på det tidspunkt er det som regel for sent at gøre noget ved de larver, der allerede er inde i frugten. Derfor handler bekæmpelse af vikler især om forebyggelse – og det skal ske tidligt på sæsonen.

 

 

Hvorfor kommer der orm i æbler, pærer og blommer?

Når man taler om orm i æbler, pærer eller blommer, er det som regel ikke en egentlig orm, men en larve fra en vikler. Vikleren lægger sine æg i eller omkring frugttræets blomster tidligt på sæsonen, før frugten er dannet.

Når blomsten bliver bestøvet, udvikler den sig til en frugt. I takt med at frugten vokser, kan ægget ligge godt beskyttet inde i frugten – ofte ved kernehuset i æbler og pærer. Når ægget klækker, bliver det til en larve, som lever af frugten indefra.

Det er derfor, du ofte først opdager problemet senere på sommeren. Når larven har spist af frugten og skal ud for at forpuppe sig, efterlader den små huller, gange eller ekskrementer. Ser du orm i æblerne hen på sommeren, er det altså ofte et tegn på, at angrebet allerede begyndte, mens træet blomstrede. Derfor er det svært at gøre noget ved angrebet på dette tidspunkt.

 

Hvad er en vikler?

En vikler er fra familien sommerfugle, som angriber frugttræer. Der findes forskellige typer vikler, og nogle går især efter æbler og pærer, mens andre kan give problemer i blommer. Men det er typisk disse 3 frugttræer, som viklerne går efter.

Viklerne overvintrer godt beskyttet under barken på frugttræet. Når foråret kommer, og temperaturen stiger, bliver de aktive igen. Her skal de finde en mage, parre sig og lægge æg, så næste generation kan udvikle sig.

Det er netop i denne tidlige fase, hvor man skal sætte ind.

 

Voksen vikler der sidder på en gren

 

Forebyg vikler med en feromonfælde

Vil du undgå orm i æbler, pærer eller blommer, er det vigtigt at forebygge tidligt på foråret, inden træerne springer ud. Her kan du bruge en feromonfælde, som hjælper med at reducere antallet af viklere, før de når at parre sig og lægge æg.

En feromonfælde indeholder en feromonkapsel, som udsender en duft, der efterligner hun-viklernes signalstoffer. Duften tiltrækker han-viklere, som flyver ind i fælden og sætter sig fast på limpladen.

På den måde tages hannerne ud af ligningen, så færre viklere kan parre sig. Det kan være med til at reducere næste generation og forebygge angreb i frugterne.

Feromonfælder er især relevante til æble-, pære- og blommetræer. Det er vigtigt at vælge den fælde og feromonkapsel, der passer til den frugttype og det skadedyr, du vil forebygge angreb på.

 

Sådan sætter du feromonfælden op

Hæng feromonfælden op tidligt på foråret, inden frugttræet springer helt ud. Som tommelfingerregel skal du sætte fælden op, når foråret melder sin ankomst, solen får mere kraft, og temperaturen begynder at stige.

Placér fælden i frugttræet, gerne sydvendt, hvor solen varmer. Hæng den i cirka 1,5-2 meters højde, så den sidder i det område, hvor viklerne er aktive.

Fælden består typisk af et lille telt eller hus, en limplade og en feromonkapsel. Den er udformet, så viklerne kan flyve ind og sætte sig fast, mens større dyr som fugle ikke kan komme ind.

Feromonkapslen og limpladen skal udskiftes løbende gennem sæsonen. Ofte skal de skiftes cirka hver 6. uge, hvilket er omkring 4. gange i løbet af sæsonen. Følg altid vejledningen på det konkrete produkt. 

 

Få hjælp af naturen

Feromonfælder er den målrettede løsning, når du vil forebygge viklere i frugttræer. Som supplement kan du også gøre haven mere attraktiv for fugle, der naturligt spiser mange små larver og insekter, herunder også vikler.

Især mejser kan være nyttige i haven, fordi de søger føde på og omkring træerne – også under barken, hvor viklere kan overvintre. Fuglene fjerner ikke nødvendigvis problemet alene, men de kan være med til at holde bestanden af skadedyr nede.

Du kan hjælpe fuglene ved at sætte redekasser op i nærheden af frugttræerne, sørge for adgang til vand med et fuglebad og tilbyde foder med et foderbræt, især i de kolde måneder. På den måde bruger du naturen som en ekstra hjælp i haven, samtidig med at du skaber bedre betingelser for biodiversitet.

Oftest stillede spørgsmål

Orm i æbler skyldes ofte larver fra viklere. Vikleren lægger æg i eller omkring blomster og frugtanlæg, og når ægget klækker, kan larven bore sig ind i æblet og leve inde i frugten.

Feromonfælder skal sættes op tidligt på foråret, inden frugttræerne springer helt ud, og inden viklerne når at parre sig og lægge æg.

Ja, fugle – især mejser – spiser larver og insekter og kan være med til at holde bestanden af viklere nede. Du kan tiltrække fugle med redekasser, fuglebad og foderbræt.

Når du opdager orm i æblerne om sommeren, er det ofte for sent at bekæmpe den larve, der allerede er inde i frugten. Bekæmpelse handler derfor især om forebyggelse tidligt på foråret.

Hæng fælden i frugttræet, gerne sydvendt og i cirka 1,5-2 meters højde. Følg altid produktets vejledning for korrekt placering og udskiftning.

En feromonfælde udsender en duft, der tiltrækker han-viklere. Hannerne flyver ind i fælden og sætter sig fast på limpladen, så færre viklere kan parre sig.

Feromonkapslen skal typisk skiftes cirka hver 6. uge i sæsonen, men det afhænger af produktet. Følg altid anvisningen på pakken.